Læserbrev: <br>Skatter og afgifter 2014

Læserbrev:
Skatter og afgifter 2014

11. februar 2014 - kl. 0:03 - af

laeserbrev_1_600x250Redaktionen har modtaget nedenstående.

Vores regering samt kommuner har opfordret arbejderne til at udvise løntilbageholdenhed igennem flere år.

Dette har adskillige arbejdsgivere taget til sig og praktisere det med hård hånd.

For eget vedkommende har jeg ikke fået mere end 2,25 kroner i lønstigning igennem adskillige år, og så skal skatten deraf.

Men når det kommer til kommunerne og staten, så udvises der ingen tilbageholdenhed, når der skal hives penge hjem enten til kommune/stats-kassen.

I denne weekend, dumpede skatter og afgifter af fast ejendom 2014 så ind i postkassen.

En stigning fra 2013 til 2014 = 700, kr. på nær 3 kroner.

Hvabehar´ – jo, efter adskillige gennemlæsninger, jo, den er god nok………

Betal ved kasse 1, tak.

Men det hænger ikke sammen, jeg har nu gennemgået adskillige års skatter og afgifter.

Ejendomsværdien er faldet igennem 4 år nu, grundværdien af ejendommen står også stille.

I teorien, så burde jeg altså betale mindre i ejendomsskat…

Alt ånder fred og ro – men… men

Men grundskatteloftværdien, den stiger – den er på et år, hold nu fast – fra 2013 til 2014 – så er den for vores ejendom steget med 31.000 kr., og det er denne størrelse som stat/kommune så beregner skatter og afgifter efter.

Så tænker i nok, men damen har et kæmpehus, det er derfor at hendes skatter er steget så meget, men der tager i helt fejl.

Vores ejendom er på 110 kvm, bebygget.

Jeg har kun dette, skjult skat – det er uanstændigt, at stat/kommuner bare skovler ind, imens de står med løftet pegefinger af den almindelig arbejder, og endnu engang udtaler: “Danmark er i krise, så i bør udvise løntilbageholdenhed” – eller danskerne er for dyre i løn – skriv under her: “ingen lønstigninger til jer de næste 10 år” ellers går jeres job til Polen/Tyskland eller Italien.

Som tingene er i skrivende stund: så er det stat/kommune, som sender mig og min familie ud i en yderligere krise, ved at kradse så mange penge ind som muligt.

For fik jeg 700 kr. mere i løn om året, så begyndte tingene at hænge sammen, men nej, der er blevet skåret ned i alt – lige fra kontanthjælp/pensionisternes pensioner – ja, alle steder – lige undtaget vores ministre/spindoktorer/departementchefer o.s.v –

Fortsætter denne kurs med så høje prisstigninger, så kan vores familie tvinges til at sætte ejendommen til salg – da mine indtægter ikke kan matse de stigende udgifter.

Det er jo kun en post på budgettet, alt andet stiger også – lige fra el, vand, varme – mad, tøj o.s.v.

– det eneste som ikke er steget, i hvert fald for mit vedkommende, er min løn.
Så tjek jeres skatter og afgifter, og se om jeres også er årets gyser.

Hilsen Lene. (efternavnet er kendt af redaktionen)

PS : Vi optager normalt ikke læserbreve hvor skribenten ønsker at være anonym, men i dette tilfælde er der ikke et “angreb” på en navngiven person/firma, så derfor er indlægget blevet bragt.

Mvh. Henrik Christensen, webredaktør.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev:
Skatter og afgifter 2014 '
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger