Generalforsamling i SIK 80<br>…

Generalforsamling i SIK 80

11. februar 2014 - kl. 9:27 - af

atletikskolen 201385 personer var mødt op til generalforsamlingen, mandag den 10.2.2014, og formanden, Gunnar Møller Nielsen, indledte da også med at fortælle, at det var glædeligt at kunne holde beretning overfor et fyldt klubhus. 180 billeder fra årets begivenheder fulgte beretningen. Alle kunne derved følge med i, hvad der blev berettet om.

Formanden sagde bl.a. i sin beretning: ”Atletikafdelingen er inde i en stabil udvikling både på medlemstal og trænerstab. Vi har lavet en god reklame rundt om i landet for Sæby. Vi er en klub, som alle regner med tager mesterskaber, når vi er på banen.

Forældrene har været på banen, når vi skulle stille dommere, gøre stadion klar og give klubhuset et nyt tag.

Omkring baneforholdene er vi glade for, at der sker en renovering, så vi kan tilbyde gode trænings- og konkurrenceforhold til de aktive. Vi takker Frederikshavn kommune for hjælpen.

Fremtiden byder også på spændende tiltag. Vi satser i år på at stille et divisionshold og deltage i verdens største ungdomslege i Sverige, så de aktive får international konkurrence.

Tanja Nielsen, som er formand for løbsudvalget, barsler også med et nyt løb. 24 timer ved havet. Det har både hjemmeside og facebookside. Vi håber både for byens og klubbens skyld, at det skal blive til noget stort.

Floorballafdelingen har også klaret sig fint og fået stor tilgang i 2013. Her er det også Tanja Nielsen, som står i spidsen”, berettede formand Gunnar Møller Nielsen, inden Kristian Strunge, som er formand for sponsorudvalget, takkede de mange erhvervsdrivende for sponsorstøtte til diverse arrangementer.

2013 var også året hvor stadion fik navnet Spar Nord Atletikstadion.

Bestyrelsen består af Karina Strunge, Ann Cathrine Røntved, Mads Krogh, Morten Krogh og Gunnar Møller Nielsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling i SIK 80
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER