Nostalgi i Voerså Idrætsforening<br>…

Nostalgi i Voerså Idrætsforening

8. februar 2014 - kl. 8:45 - af

scan0017 (2)_600x250Voerså Idrætsforening er stiftet 15. januar 1937. I første omgang som en fodboldklub, men igennem årene har der også været spillet håndbold, badminton, indendørs fodbold og floorball.

I starten var der kun nogle få medlemmer, men i dag er medlemstallet lige omkring de 200, hvoraf hovedparten er unge mennesker under 25 år.

Foreningen er efterhånden blevet 77 år gammel, og det er på tide, at få fat på nogle af de gamle effekter – hvis der er nogen, der har gemt nogle af tingene. Her tænkes i første omgang, på de første trøjer, der blev spillet i. Trøjerne var grønne med hvide ærmer og hvid krave. Ved halsen var en hvid V-udskæring med hvide snørebånd.

I starten tog man ikke så nøje hvilken farve bukserne havde, der blev spillet i. Det var farven på trøjen, der var afgørende.

Voerså IF er interesseret i, at samle nogle af de gamle brugte ting sammen og med tiden lave en udstilling i klubhuset. Formand Ole Kristensen mener, det kunne være spændende, at se nogle af de ting fra svundne tider, som blev brugt før i tiden. Det drejer sig som allerede nævnt om fodboldtrøjer, samt strømper som var grønne med hvide striber på tværs, fodboldstøvler og læderbolde der indeholdt en luftslange, og som var syet sammen med et snørebånd, og eventuelt hvis nogen skulle ligge inde med ældre fotos.

Hvis nogen skulle ligge inde med nogle af disse ting, er Voerså IF meget interesseret i at låne eller overtage dem. Tingene kan afleveres til formand Ole Kristensen, Østkystvejen 336 mobilnummer 20 26 45 92 eller til klubhusbestyrer Bjarne Kongsbak, Svanevej 24 telefon 98 46 02 57, eller også bare afleveres i cafeteriet i klubhuset.

Foreløbig har Voerså IF alle sine vundne pokaler gennem tiderne i behold, og for nogle år siden indleverede Egon Larsen et sølvskjold fra 24. oktober 1937, som han havde fundet med detektor på festpladsen i skoven i starten af 1980-erne. En trøje fra 1960-erne er det også blevet til. Det er en helt grøn drengetrøje indleveret af Elgård Jørgensen.

Andre effekter end de nævnte, der har relation til Voerså IF, har bestemt også interesse.

scan0053 (2) copy
scan0026 (2) copy

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nostalgi i Voerså Idrætsforening
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger