SF: Modstanderne af vindmøller skal tænke sig om

SF: Modstanderne af vindmøller skal tænke sig om

6. februar 2014 - kl. 8:40 - af

Christina SF_600x250Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen SF.

Frederikshavn har en vision om, at kommunen udelukkende skal forsynes med ren, vedvarende energi. Til den ende har byrådet udpeget en række lokaliteter, hvor der kan opsættes møller.

I sidste byrådsperiode lykkedes det imidlertid modstanderne af landbaserede vindmøller i Sæby at forpurre opsætningen af møller ved Understed og Donsted. Ud på havet med dem, var deres argumentation.

Nu protesterer en række foreninger i Sæby med Erik Schack fra Sæby Havns Beboerforening i spidsen  nu mod planerne om at rejse havvindmøller ud for Sæby.

De er bekymrede for indsejlingen til havnen, omsætningen, udsigten, støj m.m.

Jeg er ret spændt på, hvordan det nye byråd forholder sig til møller til lands og til havs, men hvis det nu også skal gøres til et problem at rejse møller på havet ud for Sæby, så har målet om at gøre Frederikshavn til en grøn, vedvarende energikommune udviklet sig til en absurd farce.

Møllerne skal producere grøn energi og modvirke den globale opvarmning og klimaforandringerne. Jeg vil gerne appellere til, at møllemodstanderne tænker sig om en ekstra gang og øger deres udsyn til at strække sig længere end fra havnen i Sæby til den nærmeste potentielle havmølle.   Der er helt andre, globale katastrofer på spil, såfremt alle tænker som foreningerne i og omkring havnen i Sæby.

Jeg er sikker på, at der bliver plads til både møller og sejlere omkring Sæby Havn!

25 kommentarer til “SF: Modstanderne af vindmøller skal tænke sig om” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

25 kommentarer til “SF: Modstanderne af vindmøller skal tænke sig om”

  • Hasse Christensen

    Fuldstændig enig Christina

  • Arne Nellemann

    Endnu engang en der vil ødelægge vores smukke havn, hvorfor ikke bare flytte vindmøllerne lidt længere nord på så de ikke generer havne området, hvis nu Frederikshavn skulle have hav vindmøller op mon de så ville sætte dem lige ud for palmestranden, og ødelægge den latterlige strand. NEJ NEJ DET VILLE DE IKKE FOR DER SKAL JO VÆRNES OMKRING DEN ØKONOMISKE FEJL SOM VI HER I SÆBY DESVÆRRE OGSÅ SKAL VÆRE MED AT BETALE TIL.

  • Steen Rothmann

    Ja det er du tilsyneladende også den eneste der er Hasse…

  • Flemming Gadensgaard

    Det er kun modstanderne der råber op. Vi andre siger ingenting, og vi er mange.

  • Kære Christina Lykke Eriksen S F
    Tak for dit indlæg.
    Du skriver i dit indlæg at Byrådet med et nej til vindmøllernes placering direkte uden for Sæby vil gøre at målet om at Frederikshavn som en grøn vedvarende energikommune vil udvikle sig til en absurd farce.
    INTET KAN VÆRE MERE USANDT !!!!

    jeg vil bede dig om at sætte dig ordentligt ind i sagen og møllernes placering og hvilke gener det vil medføre for havnens sejlende turister- bådfolket som hver år lejer en plads i havnen, sommer turister der gæster Sæby i sommerhus eller på anden måde ønsker at opholde sig netop i Sæby og ikke mindst mange fastboende Sæbynitter som frygter hvilke katastrofale følger havmøllerne vil medføre.

    Vi er ikke imod havvindmøller men den placering af de 200 meter høje vindmøller ca 4 km fra land der vil ødelægge alt for meget af det vores by er kendt for og ikke mindst lever af, nemlig turisme..

    Der er alternative placerings muligheder for møllerne hvilket i den grad burde være muligt at opnå, grøn energi er vel grøn energi uanset placering af havmøllerne, hvilket Byrådet vel også er opmærksom på.

    Jeg er sikker på at Byrådet eller Lokalpolitikkere gerne stiller op til en god kop kaffe her i Sæby hvor vi er kendt for at invitere Politikkere på Borgermøde besøg når vi har nogle ting vi gerne vil diskutere.

    Med venlig hilsen
    Erik Schack
    formand
    Sæby Havns Beboerforening
    (en forening blandt mange som er bekymret)

  • Jens Peter Hansen

    Vedvarende energikommune…?

    Jeg har svært ved at se sammenhænget mellem global opvarmning og placeringen af vindmøller… Jeg er overbevist om at de snurre lige lystigt, uanset om de står i indsejlingen til Sæby havn, eller de står 20 km ud på havet, så jeg har svært ved at se hvorfor de skal stå i indsejlingen til Sæby havn?

    Havnen er et vigtigt aktiv for Sæby, som hvert år trækker mange sejlende turister til, og er med til at holde gang i Sæby, vindmøllerne derimod, tjener kun penge til DONG, så Goldman Sachs kan få det udbytte, Bjarne Corydon har lovet dem.

    Forøvrigt har er det ikke vindmøllemodstanderne, der har forpurret møller ved Understed og Donsted, der har været en massiv modstand mod vindmøllerne, fra en stor del af de mennesker, der bor i området. Det lokale demokrati fungere altså, hvilken burde glæde en SF’er.

    Og ja, “Ud på havet med dem” blev der sagt, men det er de jo ikke kommet, de nået ikke længere ud end til indsejlingen til Sæby havn!

    Og Christina Lykke:
    Du sidder ikke i FN’s klimapanel, du sidder i byrådet i Frederikshavn, så du skal ikke løse de globale klimaproblemer, men forsøge at få Frederikshavn kommune til at fungere, og lige nu er der mere behov for de indtægter, og de arbejdspladser, der kommer fra turisterne i Sæby, end for vindmøller, der kun giver indtægter til DONG.

    PS:
    Du må naturligvis gerne forsætte med at tænke på det globale miljø, men nøjes lige med at gøre det, når du har fri fra byrådet 🙂

  • Havvindmøller ud for bl.a. Sæby:
    – jeg synes havvindmøller ser elegante ud
    – jeg synes havvindmøller er lig arbejdspladser
    – jeg synes 4 km ude i havet burde være tilstrækkeligt
    – jeg tror kloge folk placerer møllerne så sejlerne ikke generes unødigt
    – jeg tror bare “rimelige” sejlere kan styre uden om møllerne
    – jeg tror kun møllerne vil gavne Sæby som helhed

    Hilsen
    Stig Elversøe

  • Søren Kristiansen

    Nej tak til vindmøller
    Nej tak til byggeri på havnen
    Nej tak til skifer gas
    Indsigelser mod renovering af Købmandsgården
    Indsigelser mod ny cykelsti
    Indsigelser mod nyt byggeri på grund i Algade
    Klager over kørsel på havnen
    Klager over de store både ligger inderst i havnen

    Og sådan kunne man blive ved hele kommunen rundt.

    Vi skal passe på vores omdømme, for selv private investorer begynder at tvivle på vores vilje til vækst og forandring.

  • Jens Peter Hansen

    Stig Elversø

    Jeg kan ikke se hvordan vindmøllerne kan skabe arbejdspladsene i Sæby…?

    Der er ingen faciliteter på Sæby havn, der kan understøtte de fartøjer, der skal deltage opsætningen af havmøllerne, og selv om der var faciliteter, er havnen heller ikke stor nok, og de manglende faciliteter betyder også at de fartøjer der skal servicer vindmøllerne, når de kommer i drift, heller ikke kan bruge Sæby havn.

    Siden 2009 har der kørt forsøg med flydende vindmøllefundamenter på Norges vestkyst. Hvis det bliver en succes, hvilken det ser ud til, vil det kunne løse problement med placeringen.

    Hvis der ikke er for lavvandet områder til at plante vindmøllerne i, men de kan ankres ude på dybt vand, i områder hvor der ikke er skibstraffik, behøver de ikke genere nogen. Så hvorfor ikke vente på resultaterne af forsøgene med flydende vindmøllefundamenter?

  • Til Søren Kristiansen

    Det er dejligt at se nogle positive kommentarer som er innovative for ellers bliver byen ikke udviklet men afviklet – du må da være tilflytter!!!!!!

  • Peter Jæger Christensen

    Jens Peter Hansen
    Sæby havn er en lystbådehavn!
    Vi har en stor havn i Frederikshavn, som har faciliteterne, og som oven i købet udvider.
    Jeg er for øvrigt helt enig i Stig Elversøes synspunkter.

  • søren kristiansen

    Per jeg ved ikke om jeg skal tolke dit indlæg negativt, men ja jeg er tilflytter, og vi flyttede til Sæby fordi her er et helt andet nærvær end der er i Frederikshavn.
    Min pointe er blot at vi ikke pr. automatik skal hæve paraderne hver gang der kommer noget nyt på tegnebrættet.
    Mht. vindmøllerne er jeg lige så uforstående over valget af placering som mange andre, men jeg har endnu ikke set et svar på hvorfor det pågældende område er valgt.

  • Jeg er også tilhænger af vindmøllerne, hvilket egentligt ikke burde komme bag på nogen pga mit politiske tilhørsforhold.

    Jeg tror generelt at der er mange som er tilhængere af vindmøllerne, men nogle har bare sat sig i hovedet at fastfryse Sæby som det var for 30 – 50 år siden.

    Vindmøllernes placering er udregnet af nogle forskere der har undersøgt vindforholdene heroppe og regnet ud hvor det blæser mest og der derfor kan tjenes mest på placere vindmøllerne. Testmøllerne inde ved Frederikshavn gav jo ikke det ønskede udbytte.

  • Og kigger man nærmere på kommunens hjemmeside så ser tegningerne voldsomme ud men de viste eksempler fra Samsø området ser ikke skræmmende ud.

    bilag:http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Miljøudvalget%20(Åben)/2014/11-02-2014/Referat%20(Åben)/PMU-11-02-2014%20-%20Bilag%2012.06%20Kystnære%20vindmøller%20Sæby,%20indkaldelse%20af%20idéer%20og%20f….pdf

    Hellere vindmøller end skifergas.

  • Bjarke Kleis Andersen

    Ang. arbejdspladser og udskibning:
    Der vil ikke blive udskibet møller fra Sæby Havn. Vestas udskiber fra Esbjerg, og Siemens vist fra Horsens. Det er heller ikke så interessant – det spændende ligger da i vedligeholdelsesarbejdspladserne som jo er kalkuleret til 25 år. Her viser undersøgelse 40-60 arbejdspladser

    Angående placering:
    Som jeg ser det er det irrelevant i nuværende fase at diskutere alternative placeringer. De undersøgelser er afsluttet.
    Politikerne har fået et ja/nej tilbud, ligesom de 5 andre lokaliteter. Hvis politikerne siger nej bliver møllerne placeret på 2 af de andre områder for kystnære havmølleparker. Det er derimod særdeles relevant at diskutere placeringen indenfor det udpegede område (korridor osv.)

    Sejlklubbens indsigelse indeholder i øvrigt nogle fejl og overdrivelser:
    “Der er ikke tale om en møllepark men en vindmølle-mur bestående af 80 møller i en højde af over 200 meter. Og i den sammenhæng er en afstand på 4 km fra strandkanten til møllerne stort set ingenting”

    Det er
    – OP TIL 80 møller
    – OP TIL en nacelle højde på 125m (total 220m)
    – NED TIL 4 km fra kysten

    Hvis en total møllehøjde på 220 meter realiseres vil det være ca. 10MW møller, og der vil således kun skulle opsættes ca. 20 stk.

  • Hej Søren, det var positivt ment. Det er som om at alt der kommer op i Sæby og omegn skal igennem de negative mølle. Der er intet sagligt eller konstruktivt i ret meget af det der anvendes som argumenter. Det nytter ikke noget at sige, de er for høje, de støjer, de står for tæt på eller de skygger. Mølleprojektmagerne samt investorerne har hørt disse argumenter 1000 vis af gange rundt omkring i Danmark, da det for 95% af tilfældene er de samme argumenter de hører. Det ville være bedre hvis foreninger/organisationer kunne samarbejde og komme med nogle saglige, konstruktive og målbare argumenter som kunne holde vand, derved ville hele sagen blive anderledes for det er stærke ressourcer man er oppe imod. Det virker bare som om Sæby altid er imod nogen form for udvikling og alt bare skal være som det altid har været og at vi overlever nok på de værdier som vi altid har haft. Den går bare ikke mere, tiden er en anden. Det ville være bedre hvis byen var lidt på forkant end altid og rende bagefter som de sure og negative med argumenter som ikke indeholder ret meget sagligt og konstruktivt. Vågn op og samarbejd.

    Vi har boet her i 9 år og jeg må indrømme at byen er på en rutsjetur i negativ retning. Det virker som om hver gang der kommer noget nyt op så skal det sables ned og standses i stedet for at se mulighederne – der er ikke udvikling men afvikling – og det er tiden ikke til.

  • Peter Jæger Christensen

    Der er ikke i de kommentarer, jeg har læst nogen overhovedet, der har nævnt udskibningssted for vindmøllerne andre end dig Bjarke Kleis Andersen. Det er ikke interessant, som du selv påpeger, så hvorfor fremfører du det?

    Det lyder som om, du har et rigtigt godt kendskab til hele havmølle processen, og det skal jeg ikke anfægte, jeg kender dig jo ikke, men jeg vil alligevel hævde, at der er tale om Sæby Havmøllepark uanset om møllerne står på en’ række eller ej.

  • Bjarke Kleis Andersen

    Bemærkningen om udskibning var en kommentar til diskussionen om faciliteter på Sæby Havn. Jeg læste det forkert, efter nærlæsning kan jeg se at det ikke nødvendigvis er emnet.

    Bemærkningen om vindmølle-mur var et citat fra sejlklubbens indsigelse, som jeg synes er forkert.

    Som flere har været inde på synes jeg i høj grad havnens udvikling bør være en parameter i beslutningen. Efterhånden er alt helliget når det kan påvirke turismen. Skal Sæby Havn kun være trompetmusik, is-hytter og markeder? Jeg mener at skibscontainere, vinkelsliber larm, mågeklatter og stanken af tang ikke bør være fremmedelementer på en havn. Som Peter Jæger Christensen skriver andet sted forsvandt fiskene i 60’erne, og dermed kutterne. Fiskeindustrien flyttede i 80’erne. Værftet lukkede i 2001. Købmanden lukkede i 2011. Det er udviklingen, den kan vi ikke vende, men vi kan definere retningen. Jeg synes det er en forkert retning at besværliggøre transport med både, at spærre adgang til slæbestedet, at flytte bådene væk fra havnen om vinteren. Jeg synes virkelig der her ligger en helt unik mulighed for at få aktivitet på havnen (og resten af byen) hele året. Erik Schack mener at ”vi på sigt risikerer at mange gange flere arbejdspladser i Sæby ryger”. Der er jeg helt uenig. Netop på lang sigt behøver havnen, andet grundlag end blot sommergæster, ellers holder det ikke. Det er svært at drive forretninger, som kun har eksistensgrundlag 3-4 mdr. om året

  • Tag jer nu sammen folk er det ene sure folk der bor i Sæby? Det skulle man tro ihvertfald er man modstander af alt nyt.. Vindmøller NEJ. Skifertags NEJ. Ændringer og byggeri på havnen NEJ. Stort set hvad nyt der kommer så er det Nej og man laver alt til et stort problem. Se for pokker da lyset og mulighederne, og få ja hatten på;-)

  • Vi bor ca. 1,5 km, fra de 2 kæmpemøller der er opstillet ved Sæby syd.
    Vi har ingen gener af det, overhovedet. Så jeg kan ikke se et problem i at stille nogle kæmpemølle 4 km udenfor kysten. (det skal lige nævnes, at jeg ikke har nogen forstand på havbund, fiskeri, og hvad der ellers kan blive berørt af at de står på havet)
    Men flere arbejdspladser, byder vi da altid velkommen. 🙂

  • Kære Christina Lykke Eriksen
    Du skriver i dit indlæg, at “det i sidste byrådsperiode lykkedes modstandere af landbaserede vindmøller i Sæby at forpurre opsætningen af vindmøller ved Understed.” Protestgruppen mod Vindmølleprojektet Tamholt, syd for Understed, som tæller mange borgere i området er ikke modstandere af vindmøller, kun når placeringen kan medføre sundhedsmæssige og andre alvorlige gener for lokalbefolkningen, hvilket ville have været tilfældet med Vindmølleprojektet. I øvrigt blev Vindmølleprojektet trukket tilbage af natur- og miljøhensyn (den røde glente) og ikke menneskeværd, hvilket tilsyneladende må være helt i tråd med SFs miljøpolitik.
    Danmark bør droppe statsstøtten til vindmøller, for de gavner ikke miljøet og er ikke den succeshistorie, som regeringen siger. Det mener de økonomiske vismænd, som den 26/2-14 præsenterede en række konklusioner, der er stærk kritiske over for regeringens klima- og miljøpolitik. Se mere på TV2s hjemmeside hvor overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen redegør for, at der ikke er nogle firstmover advantages altså grønne teknologi- og beskæftigelsesgevinster herved.

  • Til dem der er imod, at Sæby havn skal spærres for trafik i 3,5 år:

    http://www.skrivunder.net/vindmoeller_i_saeby

    Mvh
    Sæby Sejlklub

  • Poul Sørensen

    Fint nok med havvindmøller.
    Men lige nøjagtig et af de skønneste steder til sejlads og bare nyde den frie udsigt mod Læsø.
    Placer dog disse forhåbentlige grønne tiltag på ydersiden af Læsø, så er et stort problem løst. Og der må jo være kabel mod Sverige og Læsø i nærheden.

  • Erik Bach. Tag dig nu lige lidt sammen det er grøn energi de vindmøller bidrager med…….

  • Tag lige optimistjollen frem Erik Bach

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SF: Modstanderne af vindmøller skal tænke sig om' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger