Kommunen tager afstand fra centralisering

Kommunen tager afstand fra centralisering

6. februar 2014 - kl. 13:51 - af

Frederikshavn_kommune_600x250Frederikshavn Kommune tager afstand fra centralisering på beskæftigelsesområdet.

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats jf. Carsten Koch udvalget, peger på en række anbefalinger til reform af beskæftigelsesområdet.

Frederikshavn Kommune ser det som en styrkelse af beskæftigelsesindsatsen for de ledige, at ekspertgruppen anbefaler et tættere samarbejde mellem de tre politikområder beskæftigelse, uddannelse og erhverv. Det giver de ledige nye muligheder for at få opkvalificeret deres kompetencer, samtidig med at virksomhederne vil opleve en mere målrettet og kvalificeret indsats. Særligt anbefalingerne om styrkede uddannelsesmulighed til ufaglært og kortuddannede, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Ekspertgruppen forslår også, at de Lokale Beskæftigelsesråd nedlægges og erstattet af nye Tværgående Arbejdsmarkedsråd. Frederikshavn Kommune afviser ikke, at der kan være behov for en tværgående regional indsats, men beskæftigelsesindsatsen har også behov for lokal forankring. Det Lokale Beskæftigelsesråd for Frederikshavn og Læsø kommuner (LBR) er et vigtigt råd, som har været med til at kvalificere beskæftigelsesindsatsen. LBR kender det lokale arbejdsmarked og har indgående kendskab til såvel ledige som virksomheder. Viden som kommunen f.eks. kan anvende i forbindelse med udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplan. Hvis det fremover bliver et regionalt Tværgående Arbejdsmarkedsråd, som kommunen skal drøfte beskæftigelsesplanen med, vil den lokale viden og forankring gå tabt.

Frederikshavn Kommune har de sidste fire år haft en partnerskabsaftale med LO A-kasserne, som har betydet, at a-kasserne har haft ansvaret for deres ledige medlemmer de første seks måneder. Alle parter har været tilfredse med forløbet og derfor er det positivt at Ekspertgruppen forslår, at netop A-kasserne får mulighed for at varetage indsatsen over for deres medlemmer det første halve år. Frederikshavn Kommune er dog samme med A-kasserne bekymrede for, at regeringen i sidste ende vælger at konkurrenceudsætte dagpengemodtagerne så ”andre aktører” får mulighed for at byde på opgaven. Partnerskabsaftalen har været baseret på gensidig tillid og dialog kommunen og a-kasserne i mellem. Det har været med til at sikre ro omkring den enkelt ledige og frigivet ressourcer til at kvalificer indsatsen. Vi synes det er ærgerligt, hvis den ledige skal opleve at relationen mellem jobcenter og A-kasse gøres til genstand for kontrakter og standardiserede løsninger, frem for den pragmatiske tilgang som vi har haft de seneste fire år.

Med venlig hilsen
Borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit Hansen

Cai Møller, på vegne af LO fagforeningerne og deres a-kasser i Frederikshavn

John Karlsson formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen tager afstand fra centralisering' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER