
9 Guld, 3 sølv og 2 bronze til SIK 80 Atletik
5. februar 2014 - kl. 9:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Atletikken gav Sæby god PR ved de Vestdanske mesterskaber i atletik i Århus i weekenden. Arrangørklubben Århus 1900 havde sat alle sejl for at gøre stævnet til en god oplevelse for deltagerne. Århus 1900 var endda så gæstfrie, at gæsterne måtte overnatte i deres klubhus. Så stævnet fik også en social dimension.
Sæbys to store medaljeslugere blev Kasper Larsen og Sebastian Nørgård, som begge med fire medaljer hver. I atletikken gælder det om at forbedre sig, som det gør i alle andre sportsgrene. Men her måles det direkte. Atleterne havde foruden de flotte medaljer tillige mange personlige rekorder, det giver atleten et skulderklap om den indsats han/hun har ydet i den sidste periode. Trænerne var meget tilfredse med den sportslige fremgang.
Selvom man sætter PR og ligger til en sølvmedalje inden den sidste runde er intet sikkert. Anne Farum lå til sølvmedalje med 10,80 ny PR, men måtte se sig tilfreds med en 4. plads efter endt 6. runde. Det var lidt bittert.
En ekstra krølle på stævnet var, at Ditte Bredahl Nielsen overrakte de mange medaljer om lørdagen. Hun er nu en del af Århus 1900 og har tidligere trådt sine barnesko i SIK 80. Hun nød at hænge medaljerne om halsen på medaljetagerne fra Sæby.
Sæby ser frem til DGIs Landsmesterskaber i uge 8.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '9 Guld, 3 sølv og 2 bronze til SIK 80 Atletik' til en bekendt