Pigerne fra IF Skjold har gjort rent bord

Pigerne fra IF Skjold har gjort rent bord

11. oktober 2013 - kl. 8:19 - af

Trænertrioen Brian Jepsen, James Kousholt og Flemming Thingbak kan efter sæsonen 2013 konstatere, at U13 C1 pigerne fra IF Skjold har gjort rent bord.

10 kampe – 10 sejre – en målscorer på 63 scorede mål – og blot 15 er gået i eget net i de 10 kampe.

Træningsindsatsen har igennem sæsonen været super – derfor nok også de flotte resultater.

Hvis man ser på den pulje pigerne har været i er det vigtigt at bemærke, at hold som Skagen, Løkken og i særdeleshed Fortuna Hjørring har få bank af de ellers så søde piger.

Men i kampene er der ikke vist nåde eller sødhed – kun sejren talte.

”Der er ingen tvivl om, at dette kuld af piger om 5 – 6 år ses på klubbens førstehold – og lad os håbe, vi til den tid kan være repræsenteret ligeså højt som herrerne i dag i Jyllandsserien”, udtaler Flemming Thingbak.

Udendørssæsonen er slut – men inden længe holdes formen ved lige med indendørs træning, hvor alle piger årgang 2001 og 2002 er velkommen.

Billederne er fra den sidste kamp i år, som blev spillet søndag 6. oktober på hjemmebane imod BAMSIF, – Sæby pigerne vandt, traditionen tro, – denne gang 9-3.

Som det ses på billederne blev der gået til stålet, og bagefter blev pigerne fejret af de mange fremmødte forældre og fans.

Der blev skålet i jordbær champagne – spist kager til den store guldmedalje, som pigerne absolut har fortjent i år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pigerne fra IF Skjold har gjort rent bord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger