
IF Skjold tabte duellen om 4. pladsen
30. september 2013 - kl. 8:46 - af Henrik Christensen
Lørdag spillede IF Skjolds Jyllandsserie på hjemmebane mod nedrykkerne fra Danmarksserien, Aalborg Freja, der inden lørdagens kamp, lå lige under hjemmeholdet i tabellen. Lørdagens kamp var dermed en direkte duel om den vigtige 4 plads, der giver adgang til slutspillet om oprykning til Danmarksserien.
Desværre for Skjold var det ikke denne lørdag, hvor tingene skulle lykkedes, som det var tænkt i det taktiske oplæg. Med en nøglespiller ude allerede inden dommerens startfløjt, skulle det vise sig at være mere end en svær opgave for hjemmeholdet at styre spillet, som det var ønskeligt.
Et dygtigt spillende mandskab fra Aalborg Freja, viste sig at være en stor mundfuld for hjemmeholdet, der ikke havde mange chancer de første 45 minutter, hvilket Aalborg Freja udnyttede, og derfor med en af de få chancer bragte sig i spidsen inden halvleg. Bedre blev det ikke i 2. halvleg, da endnu en nøglespiller fra Skjold måtte blive ude efter pausen med en fiber. Dette gjorde det taktiske oplæg til en umulig opgave, og desværre kunne et dygtigt spillede mandskab fra Aalborg udnytte de chancer, de havde, til slutresultatet 4-1 i Aalborgs favør.
Dermed overtager de den vigtige 4. plads i jyllandsserien og Skjold må igen i arbejdstøjet for at vinde det tabte tilbage.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'IF Skjold tabte duellen om 4. pladsen' til en bekendt