Hvorfor kan medicinpriserne varierer?

Hvorfor kan medicinpriserne varierer?

27. september 2013 - kl. 0:09 - af

Preben Smed Jeppesen fra Sæby Apotek fortæller:

– Det sker næsten dagligt, at kunder undrer sig over, at prisen på deres medicin varierer, nogle gange ned – det er sjældent at man er utilfreds med det – andre gange stiger medicinen. Hvorfor gør den nu det?

I Danmark har vi igennem de seneste ca. 15 år haft en ordning, hvor apoteket er forpligtet til at tilbyde det billigste af ellers ens præparater, blot produceret af forskellige fabrikker. Denne ordning, har betydet, at vi i Danmark har Europas laveste priser på medicin, der ikke er omfattet af patenter. Vi ser i forbindelse med udløb af et patent, at det oprindelige produkt beholder sin høje pris, medens kopiproducenterne konkurrerer om at sælge til en (ofte meget) lavere pris. Når konkurrencen kører, sker der i første omgang en glidning mod et lavt niveau. Herefter forsøger enkelte producenter at hæve prisen igen, måske for at afbøde en manglende leveringsevne, måske fordi prisen er kommet så langt ned, at de reelt ikke kan holde udgifterne hjemme.

Priserne kan reguleres hver anden mandag. Man kan således opleve, at en given vare i den ene uge koster 50 kr. og i ugen efter 150 kr. Producenterne meddeler til Sundhedsstyrelsen, hvad deres pris til apoteket vil være fra en given dato. Sundhedsstyrelsen beregner efterfølgende den pris som apoteket skal tage for varen. Denne pris er i perioden altid den samme i hele landet.

En prisstigning, som anført her, behøver nødvendigvis ikke at have betydning for den enkelte forbruger, fordi der sagtens kan være et alternativ til en lavere pris. Ønsker man derimod en bestemt pakning, må man så betale den merpris, som så vil være gældende.

Apotekerne i Danmark er pris og avancemæssigt stærkt reguleret. Apoteket har med det nuværende system ingen fordel af at sælge et dyrt præparat i stedet for et billigt, apoteket får ganske enkelt et fast kronebeløb pr pakning, uanset prisen i øvrigt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvorfor kan medicinpriserne varierer?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER