
Bedre belysning til borgerne i Voerså
25. september 2013 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen
Frederikshavn Forsyning Erhverv er i gang med at skifte gadelyset i Voerså.
De gamle lamper bliver i løbet af oktober og november skiftet til lamper med LED. Det er der flere fordele i.
“Det er ikke længere muligt for os at vedligeholde de gamle lamper med glødepærer. Derfor skifter vi de eksisterende ud med nye lamper. Når vi renoverer, øger vi samtidig sikkerheden og lever på den måde op til de fremtidige sikkerhedskrav for gadebelysning”, udtaler Per Olesen fra Frederikshavn Forsyning.
LED eller diodebelysning er det nye indenfor belysning. LED er kendetegnet ved, at det bruger mindre strøm for at producere den samme lysmængde. Derudover har LED en lang levetid.
“Når vi renoverer gadebelysningen, giver det en bedre og mere ensartet belysning af vejen og dermed en mere tidssvarende gadebelysning. Dermed kan du bedre se og blive set, når du færdes i Voerså”, fortsætter Per Olesen.
Har du spørgsmål til renoveringen, er du velkommen til at kontakte Forsyningen v/Per Olesen, tlf. 5163 2912.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bedre belysning til borgerne i Voerså ' til en bekendt