
Skattestigning på vej i Frederikshavn kommune
13. september 2013 - kl. 14:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Politikkerne i Frederikshavn kommune lavede i 2011 et forlig, der går ud på, at søge om lov til igen i år at hæve skatten med 0,6 procent, som hvis der bliver givet lov, vil skaffe 50 mill. kr. til kommunekassen.
Frederikshavn kommune, er den eneste kommune i Nordjylland, der har søgt, mens der i resten af landet, kun er yderligere 5 kommuner, der har søgt, fortæller P4Nord.
Forrige år blev skatten hævet med 0,4 procent, og Borgmester Lars Møller siger til Altinget.dk, at det er det faldende befolkningstal, der presser kommunens økonomi, samtidig med at gælden stiger, og likviditeten er en af de mest pressede i landet.
”En skattestigning i et valgår, er aldrig rart, og selvom det ikke er behageligt for mig som venstremand, at gøre det her nu, så holder jeg naturligvis den aftale, vi lavede i 2011 om at hæve skatten med i alt 1 procent”, siger Lars Møller.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skattestigning på vej i Frederikshavn kommune' til en bekendt