Nu starter HD erhvervsret i Frederikshavn

Nu starter HD erhvervsret i Frederikshavn

11. september 2013 - kl. 8:55 - af

Fra den 21. oktober bliver det muligt at følge erhvervsret på HD 1.del i Frederikshavn, som udbydes af Erhvervshus Nord og Kursuscentret Frederikshavn Handelsskole i samarbejde med Aalborg Universitet.

Normalt skal man til Aalborg, hvis man vil tage en HD, men fra den 21. oktober bliver det muligt at følge erhvervsret på HD 1.del i Kattegat Siloen i Frederikshavn. Kurset udbydes af Erhvervshus Nord og Kursuscentret Frederikshavn Handelsskole i samarbejde med Aalborg Universitet.

Erhvervsret på HD 1. del følger efter succesen med erhvervsøkonomi på HD 1.del i Frederikshavn i foråret, hvor 30 deltagere meldte sig til. Niels Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord er glad for igen at kunne udbyde et lokalt HD-kursus, som er et led i Erhvervshus Nords strategi om at hæve kompetenceniveauet i kommunen.

– De rette kompetencer i virksomhederne er en forudsætning for, at de kan bevare og udvikle konkurrenceevnen og realisere deres vækstpotentialer. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde denne unikke mulighed til alle i Frederikshavn Kommune for at komme på et HD-kursus uden at skulle køre langt efter det, siger Niels Christensen.

Poul-Erik Skovsgaard, udviklingschef i Kursuscentret Frederikshavn Handelsskole supplerer:

– Kompetencekravet til de ansatte stiger hele tiden, og derfor det er vigtigt, at vi hæver uddannelsesniveauet hos de ansatte i kommunen, så det modsvarer efterspørgslen fra virksomhederne, siger han.

Erhvervsret på HD 1.del giver ud fra et virksomhedsperspektiv de studerende et overblik over retssystemet og kendskab til relevante regler, når man driver virksomhed. Kurset starter den 21. oktober 2013, og undervisningen vil finde sted hver mandag fra klokken 14.00 – 17.30. Kurset varer 10 uger og sluttes af med en skriftlig eksamen i begyndelsen af det nye år. Efter eksamen udstedes der et karakterblad for bestået enkeltfag på HD 1. del.

Kurset koster 4.750 kroner ex. bøger. Hvis man har spørgsmål, kan man kontakte Erhvervshus Nord på telefon 98 45 80 00. Tilmelding skal ske via hjemmesiden www.erhvervshusnord.nemtilmeld.dk

For yderligere oplysninger, kontakt venligst
Pernille Urth, kommunikationskonsulent Erhvervshus Nord, telefon 61 28 75 17 / peur@frederikshavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu starter HD erhvervsret i Frederikshavn ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER