Gambia kommer til Frederikshavn

Gambia kommer til Frederikshavn

1. september 2013 - kl. 10:13 - af

Tirsdag den 3. september får Musikskolen besøg af 5 gambianske trommeslagere, der går under navnet Gambia Master Drummers. Disse fem musikere bliver regnet blandt Afrikas bedste. Gambia Master Drummers, der lyder de borgerlige navne Jali Momodou Susso, Biran Saine, Tapha Faye, Liety Faye og Mam Biran Saine, kommer til Frederikshavn, hvor de skal lave en workshop med Musikskolens talentklasse. Talentklassen tæller Musikskolens bedste elever, der kommer fra hele Frederikshavn Kommune. Fra kl. 19.30-20.30 er der offentlig koncert i Det Musiske Hus med talentklassen og Gambia Master Drummers.

Jali Momodou Susso, Biran Saine, Tapha Faye, Liety Faye og Mam Biran Saine er i Danmark i forbindelse med Aarhus Festuge, og gennem et samarbejde mellem Aarhus Jazz Orchestra, Kulturalliancen og Musikskolen i Frederikshavn Kommune bliver det også muligt, at få glæde af de 5 dygtige musikere i Frederikshavn.

Gambia Master Drummers spiller og underviser i workshops indenfor en genre, der hedder ”wolof”, der er helt speciel pga. mange rytmiske og melodiske sætninger. Pædagogikken består af mundtlig overlevering, dog bliver der ikke givet mange forklaringer, da indlæringen foregår ved at gentage hvert element mange gange, indtil musikerne har styr på det.
Hvis man er søn af en trommeslager i Gambia, skal man ikke i skole. Så spiller man tromme hele livet og lærer det af ens far og hans venner. På den måde fører sønnerne traditionen videre. Alt er udenadslære.
Aarhus Jazz Orchestra stiftede bekendtskab med denne gruppe og deres unikke musik under et besøg i Gambia i begyndelsen af 2013, og nu er det så gambianernes tur til at komme til Danmark.
”Musikken har en ekstremt smittende energi, der er meget livsbekræftende, og der er fuld damp på trommerne”, siger Dorthe Andersen, der er projektkoordinator i Aarhus Jazz Orchestra.

Arrangementet er det første i en række under titlen “Musik fra alverdens lande”. Med det nye initiativ ønsker Musikskolen i Frederikshavn Kommune, at elever og kommunens borgere har mulighed for at stifte bekendtskab med andre musikkulturer end dem vi kender fra hjemlige himmelstrøg og fra medierne. “Musik fra alverdens lande” er støttet af Statens Kunstråds pulje til talentudvikling.

”Vi tør godt love, at det bliver vildt og en helt speciel oplevelse”, siger Musikskoleleder Thomas Albæk Jakobsen, mens han samtidig opfordrer alle til at komme. Entréprisen er 30 kr. Der er gratis entré for Musikskolens elever.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gambia kommer til Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER