Målfest på Sparekassen Vendsyssel Arena

Målfest på Sparekassen Vendsyssel Arena

24. juni 2013 - kl. 5:28 - af

Lørdag skulle sæsonen rundes af for Skjolds Jyllandsserie mandskab. Man kunne måske inden kampen frygte en lidt kedelig affære, da der ikke var noget at spille for udover æren.

Topholdet fra Vorup, med et par divisionsreserver, kan dog på gode dage volde selv et godt spillende Skjold mandskab problemer. Det blev dog slet ikke tilfældet. Allerede fra startfløjtet var det et tændt og særdeles sprudlende Skjold mandskab, der på ingen måde var indstillet på at lade sæsonafslutningen falde ud til modstandernes fordel. Alligevel skulle der gå lidt mere end en halv time inden en særdeles velspillende Patrick Hoffmann fik bolden i nettet til 1-0. Herefter gik det stærkt og de næste to scoringer faldt indenfor 10 minutter og ligeledes fra Patrick Hoffmann, der nu kan se tilbage på et hattrick i sæsonens sidste kamp.

I anden halvleg blev det ikke meget anderledes og hjemmesejren kom aldrig i farer, til trods for at Overlade brødrene med kort mellemrum måtte en tur på bænken, efter de var blevet præsenteret for dommerens gule kort.

Alligevel blev det til hele tre Sæby scoringer i anden halvleg, Daniel Overlade til 4-1, Paw Værnhøj til 5-1 og Christoffer Larsen til 6-1, dermed var luften taget af divisionsreserverne fra Vorup, der i store dele af kampen lignede et hold der var gået på sommerferie og som bare ikke havde mere at byde på i denne sæson.

Dermed kunne Skjolds Jyllandsserie velfortjent gå til fest lørdag aften og dagens resultat gjorde ikke festen ringere, fortæller Hans Ole Nødgaard.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Målfest på Sparekassen Vendsyssel Arena ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger