På cykeltur til Paris med Team Rynkeby

På cykeltur til Paris med Team Rynkeby

16. juni 2013 - kl. 15:00 - af

Niels Chr. Trab fra Østervrå har taget det første skridt til en ny livsstil med en cykeltur til Paris sammen med Team Rynkeby Nordjylland.

Det tungeste løft for Niels Chr. var det, der fik hans bagdel ud af sofaen. Herefter er det egentlig cyklet stille og roligt derudaf. Den 49-årige slagteriarbejder har givet sig selv et løfte og en udfordring – Jeg skal have en ny livsstil!

– I 2008 hørte jeg om Team Rynkeby i radioen, fortæller Niels Chr., og tænkte, de er bindegale at cykle så langt. Jeg var også helt sikker på, at det bestemt ikke var noget for mig – en lettere overvægtig storryger.

Nu er der vendt op og ned på det hele. De daglige ca. 30 smøger om dagen er lagt på hylden og vægten er reduceret med omkring 14 kilo. Niels Chr. er i fuld gang med at holde løfte til sig selv. – Egentlig ville jeg gerne gå turen på den spanske Camino, men det kan mine knæ desværre ikke holde til, fortæller han. I stedet fandt jeg ud af, at formålet med Team Rynkeby og turen til Paris går ud på at samle penge ind til Børne Cancer Fonden (BCF), og det gik op for mig, at jeg også gerne ville være med til at gøre en forskel. Det var der, jeg gav mig selv den første udfordring, jeg ville cykle til Paris.

En Citybike blev indkøbt i 2012, og den kørte ca. 300 km sidste år. Niels Chr. kom med på ventelisten til Team Rynkeby, og er altså med på holdet i 2013. Ekstra spændende er det også, at det i år er 100 års jubilæum for Tour de France.

Otte dag – 10 måneder
Turen til Paris vare otte dage, men i virkeligheden vare det 10 måneder, konstaterer Niels Chr., som mødte sine nye kammerater første gang i september 2012. Rynkerne, som de har døbt sig selv, repræsenterer et bredt felt af professioner fra mange forskellige samfundslag, alligevel er der en rigtig god kemi på holdet. Et fællesskab, der også giver plads til mere personlige samtaler og problemstillinger, fortæller Niels Chr. Vi er en flok glade amatører, der cykler af ren og skær lyst og interesse.

Sponsorer og events
Alle kan i princippet komme med på holdet, men deltagerne skal minimum cykle 2.500 km. inden turen, og så skal de engagere sig i opgaven med at samle penge ind til BCF. Det sker via sponsorater og forskellige events.

– Sponsorerne kan vælge at bidrage til et hold, til serviceholdet eller med produkter eller penge til naturalieholdet, som sørger for rytternes forplejning undervejs. Sponsorerne signalerer på den måde et socialt ansvar, og de beløb vi får ind går udelukkende til BCF, forsikre Niels Chr, der som sine holdkammerater agerer levende reklamesøjle med ca. 35 forskellige firmalogoer på cykeltrøjen. Det er vigtigt for ham at understrege, at Team Rynkeby ikke er for kendisser. De har sådan set ”begrænset adgang”, for der må max være to af dem på hvert hold.

God formkurve
Gennemsnitsalderen blandet de 53 ryttere på Team Rynkeby Nordjylland er 52 år, høj sammenlignet med de øvrige hold, erkender Niels Chr.. Alligevel har vi konstateret, i forbindelse med forskellige træningssamlinger, at vores formkurve til fulde kan matche andre hold med en lavere gennemsnitsalder, forsikre Niels Chr. Ældste deltager på holdet er 75 år og yngste 22. En tidligere Østervrå-dreng, Jens Boelskifte er også med på turen.

Efteråret og vinteren er brugt på indendørs træningssamlinger og forskellige event. Niels Chr. fik sin nye gule Rynkeby-racer på landevej første gang den 23. marts i. å., og siden har den trillet små 2.800 km. Holdet træner fast sammen tirsdag og lørdag. Tirsdag er det typisk en tur på ca. 80-85 km. efter aftensmaden, mens det bliver til en noget længere tur om lørdagen.

Der har undervejs været sjove og mindre sjove oplevelser forbundet med holdet. – Når det er vådt, koldt og det gør ondt, så er det Paris, og det gode formål, der er fyrtårnet, erkender Niels Chr.

Egenbetaling
Det er ikke gratis at deltage i Team Rynkeby. Hver rytter betaler 13.500 kr. for at være med og det dækker cyklen, forplejning undervejs og overnatning + det løse ex. startgebyr til løb, pas og lign. Overnatningen undervejs er på hotel i dobbeltværelse, og her har Niels Chr. fundet sig en god makker – en tidligere sømand, som iflg. Niels Chr. rummer mange gode historier, som han gerne underholder med.

Man er mere sammen med cykelkammeraterne end med familien, som bl.a. omfatter hustruen Inga og det afsavn kan godt mærkes, erkender Niels Chr., som ikke tro, at han er med i 2014. – Jeg er da fuldstændig klar over, at der vil blive en kæmpe stort tomrum efter turen, erkender han. Lige nu tænker jeg bare på, at jeg skal gennemfører. Der skal dog helst 1.200-1.300 km mere i benene inden den 12. juli. Det blev der varmet op til i den forgangne weekend hvor Jyske Ås Løbet stod på programmet. – En lille smuttur på 165 km., lyder det fra Niels Chr., som dog skynder sig at tilføje, at det bestemt ikke var et udtryk han ville have brugt for blot et år siden. Weekenden efter – den 15. juni gælder det Nordjylland Rundt på ca. 305 km. Ruten går bl.a. gennem Østervrå, hvor der også vil være depot, og mulighed for at få et glimt af de mange ryttere – også ”rynkerne” fra Team Rynkeby Nordjylland.

ÅB

Fakta Team Rynkeby:
Formål: Indsamle penge til Børne Cancer Fonden

Periode: 12. – 20. juli

Afstand: Ca. 1.200 km. Pr. etape køres mellem 100-200 km.

Første tur: 2002

Deltagere: 11 ryttere

Resultat: 38.000 kr.

2012: 790 ryttere – 13 danske hold og fire svenske

Resultat: Godt 16 mio. kr. Team Rynkeby Nordjylland: 1 mio kr.

2013: 14 danske hold, seks svenske og et finsk

Læs mere på: http://www.team-rynkeby.dk/Team-Rynkeby.aspx?ID=1298

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På cykeltur til Paris med Team Rynkeby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER