Denne uges klumme: <br>Tilflytterne

Denne uges klumme:
Tilflytterne

8. juni 2013 - kl. 0:19 - af

Valdemar og Johanne bor på et lille husmandssted i Sulbæk, 4 km. nord for Sæby. Der er 8 tdr. land til ejendommen, hvoraf halvdelen er hede, og her har familien levet indtil Waldemar nu er blevet pensionist.

10 børn har de fået, der alle er flyttet tidligt hjemmefra – i konfirmationsalderen sendt ud at tjene på gårdene rundt omkring, og endda endnu tidligere hjalp de til hos naboer og større gårdmænd. Valdemar var i mange år murerarbejdsmand, da hans egen ejendoms beskedne størrelse med de to køer, et par grise og en masse høns, ikke rakte til at forsørge familien. De sidste mange år har han dog arbejdet hos Statsbanen i Frederikshavn, og har i fritiden været havemand hos Læge Grønborg i Algade i Sæby.

Der er tre ting der betyder alt for Valdemar: Johanne og familien, hans gud, og så hans fagforening. Han var en af de første organiserede arbejdsmænd i Understed området, og havde derfor den fordel, at han i modsætning til andre – og til de omkringboende bønders usigelige irritation – kunne få en beskeden understøttelse i perioder med ledighed om vinteren. Under krigen var denne ret dog tæt ved at blive et problem for ham, da han under en sådan ledighedsperiode af emsige myndigheder fik valget mellem at arbejde for tyskerne eller undvære sin understøttelse. Heldigvis havde hans bror gode kontakter til Statsbanen i Frederikshavn, hvor der blev lagt et godt ord ind for Valdemar, der så fik den ansættelse, som bragte ham ud af kniben, og som varede til hans pensionering her først i 1960´erne.

Svend Sulbæk og Søren har som så ofte før gået langs stranden fra Sæby til Sulbæk, for at besøge bedste og bedstefar. De har medbragt en cigarkasse med ”udkrassing” til Valdemars skråtobak – asken fra Svends cerutter, som omhyggeligt blev gemt i kassen under dækketøjsskabet på Aalborgvej. De får kaffe og Søren får Johannes hjemmelavede saftevand til den hjemmebagte kage. Johanne er et rart, lattermildt og meget snakkende menneske, rund og varm, og med en karakteristisk gang, der uden tvivl er kommet af hårdt arbejde og mange fødsler. Søren elsker sin bedstemor over alt på jorden, og de to går ud for at se til dyrene i stalden og samle æg hos hønsene.

De to ældre mandlige medlemmer af Jensen familien snakker forretning: Valdemar har solgt ejendommen til staten. Man vil frede den på grund af naturværdierne og lave offentlige toiletter og strandadgang. Valdemars øjne tindrer gennem de runde sygekassebriller – dengang håbløst gammeldags, men om et par år vil de blive højmoderne igen på grund af en langhåret rockmusiker fra Liverpool. Staten havde givet en god pris, og det har givet mulighed for, at han sammen med Johanne kan købe et helt nyt parcelhus på Slagterivej i Sæby. Svend giver sin far sin anerkendelse af handlen og priserne, og det aftales at handelspapirerne i fællesskab kan gennemlæses og laves snarest, når Valdemar næste gang kommer til Sæby. Det er ved at blive mørkt udenfor, og da Johanne og Søren atter kommer ind, siges der farvel. Sommetider er det hændt at Svend og Søren også tager turen hjem på gåben, men i dag vil de se om ikke det passer med et tog eller en rutebil, da der jo både er et trinbræt og et stoppested oppe på Frederikshavnsvejen.

Mine bedsteforældre repræsenterede datidens indvandring fra land til by. Små ejendomme blev solgt eller nedlagt, sammenlagt med større. Landet er godt når man er ung, rask og rørig, men besværligt når alderdommen banker på døren. Sæby er stadig et attraktivt sted at flytte til, når man bliver pensionist. Mangen svoren lokalpatriot fra oplandet har måttet sluge sine bastante nedsættende udtalelser om Sæby, og er flyttet hertil som ældre, for derefter at blive en uvurderlig værdi for byens virke eller foreningsliv.

Sæby er i dag et samfund med en stor andel af aktive pensionister. De er en stor ressource, og negativt ladede begreber som ”ældrebyrde” kender vi ikke. Sæby er fortsat den eneste by i storkommunen, der kan præstere nettotilvækst. ”Pensionister”, vrænger man lidt i Frederikshavn, men byens dynamik bærer ikke præg af at være en by med mange ældre. Og når alt kommer til alt: alder foregår for en stor dels vedkommende i vores bevidsthed. Ingen er som bekendt ældre end man selv føler sig. Og der er et eller andet ved Sæby, atmosfæren, lokalhistorien og naturen, der formår at holde rigtig mange mennesker aktive og unge af sind – og hvad er der egentligt galt ved det?

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Denne uges klumme:
Tilflytterne'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER