
DBU’s fodboldskole i uge 27, nu kan melde alt udsolgt
6. juni 2013 - kl. 15:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Alle 176 pladser er solgt. Allerede indenfor de første 14 dage billetterne var til salg, var der solgt 140 stk.
Skolen er igen i år under ledelse af Skoleleder Michael Koch Sørensen og Trænerleder Per L Pedersen, de har 11 trænere og trænerassistenter til at styre de 11 grupper af fodboldspillere i årgangene fra 1999 til 2005, ud af de 176 børn er der ca. 40 piger, hvilket er det største antal piger, der nogensinde har deltaget på skolen i Sæby.
Det er faktisk det største antal deltagere, der nogensinde er tilmeldt DBU’s fodboldskole i Sæby.
Børnene kommer fra hele oplandet omkring Sæby, men størstedelen kommer naturligvis fra IF Skjold Sæby.
”Vi ser frem til en rigtig god uge i fodboldens tegn”, fortæller Skoleleder Michael Koch Sørensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DBU's fodboldskole i uge 27, nu kan melde alt udsolgt' til en bekendt