
Opfordring til feriehusejere fra Skagen til Lyngså!
2. juni 2013 - kl. 9:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så er det sidste chance for at tjene 20.000 skattefri kr. til sommerferien…
De tre turistbureauer i Skagen, Sæby og Frederikshavn har kridtet skoene til sommerens mange gæster og giver nu feriehus-ejere med strand- eller bynære huse fra Skagen til Lyngså mulighed for at få lejet deres huse ud denne sommer og dermed tjene til egen ferie.
-Hvis man har minimum 3 uger i højsæsonen, som man selv kan undvære, så er vi klar til at tage huset ind til udlejning, fortæller turistchef Inger Grund Petersen, Sæby. -Vi ved, at der er mange, der har haft svært ved at leje deres sommerhuse ud i år, og det er jo ærgerligt, hvis vi har mulighed for at hjælpe med dette.
Men det er nu sidste udkald, hvis man vil nå at få glæde af de mange bookinger, som netop nu tikker ind.
Og der er virkelig penge at tjene: de første 20.000 kr. er som bekendt skattefri.
Forstærket markedsførings indsats kræver flere huse
Med en helt ny og styrket organisering af turismen i én stor turistforening i Frederikshavn Kommune, har vi fået langt større muskler at spille med i den fælles markedsføring – og det kommer alle i vores destination til gode. Men for virkelig at skabe vækst, så har vi brug for at få endnu flere gode huse til udlejning.
-Det kan lyde som et paradoks, men: Jo flere gode huse, vi kan præsentere for vores gæster, jo bedre udlejning til alle – for gæsterne vil gerne have noget at vælge imellem.
Huse til 6 -8 personer, som ligger strandnært, er lige nu et hit, og dem kan vi bruge mange flere af. Og selvom vi har mærket en nedgang i de tyske bookinger af huse lidt længere inde i landet, så kan vi se, at de stille og roligt vender tilbage, efterhånden som tysk økonomi får det bedre.
Heldigvis har vi et rigtig godt tag i vores trofaste norske gæster, som i stort tal søger til området fra Skagen til Lyngså hvert eneste år – gerne i selskab med venner og familie.
Hjælp til selvhjælp
Vi går nu ud med bl.a. google-kampagner i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark og lægger alle kræfter i at få så mange gæster til at booke sommerferien i området fra Skagen til Lyngså.
Så: hvis du har et attraktivt sommerhus, som du kan undvære i højsæson-ugerne, så skynd dig at ringe til
Inger Grund Petersen, Sæby Turistbureau, som så vil sørge for, at en medarbejder fra Skagen, Frederikshavn eller Sæby kommer ud til en besigtigelse af huset, som derefter bliver sat til udlejning på www.vistittoppen.dk .
-Det er nemt og smertefrit : Vi er jo tæt på husene og gør meget ud af den personlige service overfor både ejere og lejere, så hvis man har blot 3-4 uger i højsæsonen, man vil afgive til vores gæster, så kan man roligt henvende sig til turistbureauet, hvor vi står klar til at tage de nye huse ind her og nu.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Opfordring til feriehusejere fra Skagen til Lyngså!' til en bekendt