Skal Jensens Fiskerestaurant have nyt navn?

Skal Jensens Fiskerestaurant have nyt navn?

6. maj 2013 - kl. 15:30 - af

I dag starter ”navnesagen” mellem Jensens Fiskerestaurant og Jensens Bøfhus i Sø- og Handelsretten i Aarhus.

Det er Jensens Bøfhus der har anlagt sagen, idet de mener, at have ophavsretten til navnet ”Jensen”.

Jacob Jensen startede Jensens Bistro i 1992, og da han i 2001 startede restauranten, var det helt naturligt at kalde den Jensens Fiskerestaurant.

”Ligesom så mange andre hedder jeg Jensen, og derfor mener jeg ikke, Jensens Bøfhus kan forlange at få patent på navnet, samtidig med at der er mange andre firmaer, der også anvender navnet Jensen. Det kan jo også undre mig lidt, at der skulle gå så mange år før Jensens Bøfhus fremkom med klagen over navnesammenfald”, siger Jacob Jensen.

Dagens møde i Sø- og Handelsretten er overstået, og Jacob Jensens advokat mente, at dommeren var positiv stemt, så nu skal der voteres, inden dommen falder, hvilket Jacob Jensen håber ikke varer for længe.

SaebyAvis.dk følger sagen.

6 kommentarer til “Skal Jensens Fiskerestaurant have nyt navn?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Skal Jensens Fiskerestaurant have nyt navn?”

  • Ikke mange har lyst til at udvise egen tåbelighed…men hér er et klart eksempel:

    – Efter mange år, finder Jensen’s Bøfhus, pludselig ud af, at nogen “kopierer” han’s navn.. (!)

    – Hvem bliver mon den næste, der får en sag på halsen, for at have kopieret det meget “specielle” navn, Jensen..?

    – Der er jo nok at gå i gang med, ikke..?

    – Se hér:

    Jensen Motors…et engelsk bilfirma.
    Jensen…et italiensk højttalerfirma.
    Jensen…en fabrikant af madrasser.
    Jensens Bøfhus…en kæde af familierestauranter.
    Lars Jensen…navnet Lars Løkke Rasmussen brugte til hotelovernatning i 2008.
    Jensen…en sang på albummet Hip af Steppeulvene.
    Jensen Tonajt…TV-underholdning fra 1988 på Danmarks Radio.

    …og man kunne blive ved…

    Venligst

    Lene Bach, “Sæby tilbage til Sæby”

  • bjarne larsen

    NEJ . men man kunne jo bare skrive hr jensen”s fiskerestaurant ,og når tlf ringer så sige det samme og det tror jeg vil være det bedste for alle også for jacob jensen.

  • Poul Thomsen

    Kan kun sige, hvis Jensens bøfhus for held til at “tryne” Jensens fiskerestaurent, ja så sætter jeg aldrig mine ben på deres bøfhus igen. Igen og igen er det den lille der skal rette sig efter de store. Det må snart være slut. Tror bøfhuset har storhedsvanvid, hvis de tror at man, så snart man siger navnet JENSEN, tænker man på deres restaurent. Det gør jeg i hvert fald ikke.

  • The restaurant Formerly known as Jensen’s Fiskerestaurant;-)
    Det virkede jo meget godt for Prince;-)

  • Mette Gregersen

    Ja og så siger man at “Jensen” er et alm navn ;O) Det er vist ret ombejlet.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal Jensens Fiskerestaurant have nyt navn?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger