
Nye spilledragter til Voerså IFs fodboldkvinder
30. april 2013 - kl. 8:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De har selv gjort hele arbejdet ved at opsøge sponsorerne, for at holdet kunne få nye spilletrøjer.
De 16 spilletrøjer er fordelt på 14 sponsorer, som er Jakob Jæger, Agersted Kro, Camilla F, Lindberg Lyd og Lys, Salon Hårmix, Murermester Karsten Thomsen, JC Fiskegrej og Fritid, Slagter Engen, Nykjærsminde Hydraulik, Dronninglund Dyreklinik, Præstbro Maskiner, Voersaa Fjerntransport, Allan Berg og Dronninglund Malerforretning ved Kim Jensen.
Voerså IFs fodboldkvinder spiller i JBUs C 2 pulje og er kommet ualmindelig godt fra start med en 4 – 2 sejr over Klokkerholm, og mandag 29. april, hvor spilletrøjerne blev indviet, kom der yderligere 3 point ind på kontoen, da Skæve løb ind i en øretæve på Voerså Stadion på hele 9 – 0.
Dameseniorerne trænes af Mark Molbjerg og Jakob Jæger, der begge er aktive seniorspillere i klubben.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye spilledragter til Voerså IFs fodboldkvinder' til en bekendt