Erhvervsuddannelser skal topprioriteres

Erhvervsuddannelser skal topprioriteres

23. april 2013 - kl. 16:30 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Byrådskandidat (S) Kim Birk Larsen.

Som byrådskandidat for Socialdemokraterne i Frederikshavn Kommune synes jeg, det er meget vigtigt, at vi får gjort noget ved den store mangel på praktikpladser i Frederikshavn Kommune, hvor der i januar og februar manglede 122. Her tænker jeg for eksempel på erhvervene indenfor bygge- og anlægssektoren. Det skal der fokus på. I dag må alt for mange elever på erhvervsuddannelser spejde forgæves efter en praktikplads, og derfor opgive drømmen om en karriere som for eksempel tømrer, murer eller smed. Erhverv, som ellers er en vigtig del af vores samfund – hvem skal ellers bygge vores huse, veje og daginstitutioner, hvis ikke vi viser viljen til at uddanne nogen til det? Sådan behøver det ikke at være. I Frederikshavn Byråd vil jeg arbejde for sociale klausuler. Det nedenstående er et tænkt eksempel. En social klausul kan i princippet indføres til næsten alle erhvervsuddannelser. En social klausul vil betyder ganske enkelt, at når kommunen skriver kontrakt med en entreprenør, der skal bygge for eksempel en ny skole, så er der i kontrakten indtegnet, at entreprenøren forpligter sig til at ansætte et nærmere bestemt antal lærlinge på byggepladsen. Kommunen giver et stykke arbejde til en entreprenør, og entreprenøren betaler tilbage i form af lærlingepladser. Det synes jeg er fair – noget for noget.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erhvervsuddannelser skal topprioriteres' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger