Apoteket informerer – Tager du de sunde skridt ?

Apoteket informerer – Tager du de sunde skridt ?

21. april 2013 - kl. 0:04 - af

Hvad er det du får mere og mere af jo mere du bruger dem? Det er muskler. Vores kroppe er skabt til at blive brugt, og musklerne bliver stærkere af at blive brugt. Ikke nok med at musklerne bliver stærkere, det gør knogler og sener også. Så bare se at komme ud og opleve foråret, der nu endelig synes at være på vej i Danmark.

I dag anbefaler eksperter, at voksne skal gå mindst 10.000 skridt om dagen og børn mindst 12.000, Der er endda de, der mener at det er i underkanten. 10.000 skridt svarer til at gå 7-8 km. lidt afhængig af hvor lange skridt man tager. Hvad gør alle de skridt dog godt for? Først og fremmest aktiverer det musklerne, øger forbrændingen og sætter gang i blodomløbet. Motionen har også en gunstig indflydelse på blodtrykket. Er det svært at finde tid til motion, så glæd dig over at alle aktiviteter i hverdagen tæller. Det handler ikke kun om sport, men om du generelt bruger dine ben noget mere.

Prøv at tænke din hverdag igennem, og se om ikke du kan finde steder, hvor det er muligt at få flere skridt på kontoen. Måske kan nogle indkøb ske til fods, måske kan man benytte en P-plads der er lidt længere væk fra forretningsdøren, skal man handle i flere butikker, så parker bilen ét sted, og gå rundt, gå en omvej, brug trappen, gå en tur i frokostpausen, eller lav en aftale med andre om en gåtur i stedet for at sidde over kaffen. Sæt gerne tempoet op, når du går, det styrker konditionen.

En mulighed for at holde øje med hvor lidt eller meget man går, er at anskaffer sig en skridt tæller, der fortæller, hvor mange skridt man har taget, hvor langt man har gået, og hvor mange gram fedt man har forbrændt.

God søndagstur

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket informerer - Tager du de sunde skridt ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER