Jens Hedegaard: Jeg fatter det ikke!…

Jens Hedegaard: Jeg fatter det ikke!…

17. april 2013 - kl. 4:20 - af

Redaktionen har modtaget følgende fra Jens Hedegaard, byrådsmedlem for Socialdemokraterne:

I dag dumpede der en lille folder i min postkasse fra Frederikshavn Turistforening, der oplistede en lang række nøgletal for turismens betydning for Frederikshavn i 2012. Pragtfuld læsning. 569.000 turister, omsætning 414 millioner, 684 beskæftigede årsværk. Turistforeningerne er jo ikke sammenlagt endnu, så tallene fra Skagen og Sæby gamle kommuner skal lægges oveni. Måske end da med større tal end Frederikshavn. Hertil kommer hvad ejerne af tusindvis af sommerhuse investerer i husene og vedligeholdelse. Det hele bliver godt og grundigt skatte-og afgiftsbelagt. Plus ansatte i sektoren der betaler skat. Det forbavser ikke at oplevelse og turisme er Kommunens andet største erhverv. Ligeledes er det besluttet at hele området er udlagt som et af Kommunens Vækstspor der skal have særlig bevågenhed og udvikles.

På denne baggrund fatter jeg ganske enkelt ikke, at Kommunen pålægger de forretninger der bruger pladser og torve til at fremvise deres varer og udeservering en urimelig afgift. Et område der drager turister i hele sommerperioden. Som om det ikke er nok, har vi været igennem en jammerdal af turist fjendtlige tiltag. Jeg nævner i flæng lukning af toiletter i sommerlandet, ingen penge til blå flag, emsig parkeringskontrol (ikke mindst på Grenen), nedskæringer til vores attraktioner så de knap nok har råd til åbne i turistsæsonen, Botanisk have, Sæbygaard Slot; Krudttårnet, manglende strandrensning o.s.v.

Det bliver et langt sejt træk at få rettet op på hele området igen, men den forkætrede afgift på leje af udstillingsbånd og afgiften på leje af torve og pladser til udeservering skal vi have løst inden den kommende sæson, der ligger lige om hjørnet. Gerne på først kommende Byrådsmøde.

En kommentar til “Jens Hedegaard: Jeg fatter det ikke!…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Jens Hedegaard: Jeg fatter det ikke!…”

  • Poul Sørensen

    Jamen der er jo nogen, der synes, at vi skal have kommunen for os selv. Turister er kun til besvær mener de. Og de har jo magt.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jens Hedegaard: Jeg fatter det ikke!...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER