Ny centerchef for Bibliotek og Borgerservice

Ny centerchef for Bibliotek og Borgerservice

7. april 2013 - kl. 13:24 - af

1. maj 2013 byder vi velkommen til Anette Ravnholt som ny centerchef for Bibliotek og Borgerservice i Frederikshavn Kommune.

Anette Ravnholt er uddannet cand. jur. fra Århus Universitet og har siden 2001 været ansat i Statsforvaltningen Nordjylland, senest som kontorchef i Kontoret for Tilsyn, Jordbrug og Personret. Her har hun haft omfattede ledelsesansvar for et kontor med mere end 10 forskellige fagområder. Hun har ligeledes i stillingen virket som stedfortræder for direktøren.

Anette Ravnholt har i kraft af sin nuværende og tidligere stillinger i Statsforvaltningen Nordjylland stor erfaring med drift af forskellige borgerrettede opgaver, HR-opgaver, samt ledelse, ligesom hun sideløbende med sit job har gennemført en lederuddannelse.

Anette Ravnholt tiltræder en nyoprettet stilling, der er en sammensmeltning af stillingen som centerchef for Borgerservice og stillingen som leder af Frederikshavn Bibliotek.

”Der har været stor interesse om stillingen, og vi fik mange og gode ansøgninger. Vi har således haft et solidt grundlag for at finde den helt rigtige centerchef for Bibliotek og Borgerservice”, udtaler direktør Heidi Becker-Rasmussen, ” Det er et enigt ansættelsesudvalg, der peger på Anette Ravnholt, og jeg – og vi – er helt sikre på, at Anette kommer med stor viden og erfaring i forhold til borgerbetjening og ledelse samt med masser af lyst, energi og vilje til at tage fat på arbejdet med at fusionere Frederikshavn Kommunes biblioteker og borgerservice til Center for Bibliotek og Borgerservice.”

Anette Ravnholt er 43 år, bor i Aalborg, og har sammen med sin mand to børn på henholdsvis 7 og 10 år.

”Jeg glæder mig til samarbejdet med Anette Ravnholt, og jeg håber, at hun vil blive vel modtaget i Center for Bibliotek og Borgerservice”, slutter Heidi Becker-Rasmussen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny centerchef for Bibliotek og Borgerservice ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER