
Ordet er frit: Jagt i professorens plantage
1. februar 2013 - kl. 0:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående indlæg fra en af vores læsere.
Dyrene i professorens plantage er jaget vildt, efter at jagtforeningen har lejet jagten af Frederikshavn Kommune. Desværre er de ikke altid lige heldige, det ses jo af den seneste tids nyheder, hvor jægere skyder fredet vildt samt hinanden.
Senest er fundet af et dødt rådyr, fundet på stranden ved professorens plantage det sidste ”skud” i historierne.
Det er ikke til at vide hvor længe dette dyr har lidt, inden det er faldet død om på stranden og dette bare fordi en jæger åbenbart ikke har kunnet ramme plet.
Det er desuden strafbart ikke at tilkalde en schweiss hundefører, når man anskyder et dyr.
Når jægernes træfsikkerhed efterhånden er så skidt, er det vel bare et spørgsmål om tid inden at det er en tilfældig gæst i plantagen der står for tur.
Jagtforeningen har tidligere udtalt at jagt og hundetræning i professorens plantage er uforenelige, men når nu jægerne ikke engang kan ramme, så er det på tide at de holder sig til en skydebane, hvor de så ikke skamskyder deres jagtkammerater eller dyr.
Jagtkammeraterne kan da blive behandlet, men dyrene må lide indtil de dør af deres sår.
Ingen andre steder er det tilladt at behandle dyr på denne måde, så mon ikke jægerne skal begynde at se lidt indad inden de ”skyder” med skarpt efter andre brugere af skovene.
Det er sikkert også bare et spørgsmål om tid før dette sker igen, og hvem ved hvor det næste dyr bliver fundet, man da kun håbe på at det ikke bliver børn der finder dyret.
19 kommentarer til “Ordet er frit: Jagt i professorens plantage” under annoncerne.
– Nej…nej…nej…!
– Nu må denne luksus-“hobby” stoppe i det offentlige rum…- Mange færdes i plantagen…så det er absolut “kun” et spørgsmål om tid, inden det er dig eller en af dine nærmeste, der ligger på den måde…
– Vil du virkelig vente på, at det “måske” sker..?
– De magthavere, der har tilladt dette, leger jo “kispus” med alle der besøger plantagen..!
– Men det er måske en del af den “spændende leg”…(hvem ved)..?
Er det fundne dyr blevet obduceret ? Det er vel også muligt at det er blevet påkørt af en bil….
Ved den der har skrevet dette indlæg at rådyret er skudt i Professerens plantage ?Der er også denne mulighed at det er død en naturlig død ,mennesker dør jo også naturlig. Dyr har jo ikke så lang levetid selv hvis de ikke skydes, men det er vedkommede åbenbart ikke klar over.
Et dødt dyr er fundet.
Døden har mange årsager.Jagt er kun en af dem.
Trafik, sygdom,jagt og sult er den mest alm årsager.
Ja så er det jo let at give jægerne skylden.Er dyret ikke obduceret kan man som lægmand ikke fastsætte årsagen.
På denne tid af året er sult den mest alm. dødsårsag. Det lyder måske mærkligt, men en periode med frost og sne gør det vanskeligt for dyrene at finde føde.
Deres maver har en speciel tarm flora, som let om vinteren slås ud af balance.
Kommer der så pludselig masser af god føde igen, sneen forsvinder pludseligt .
Da får de for stærk kost, og de dør af protein forgiftning.
Vinteren er den årstid hvor alle svage individer vælger fra af naturen. Dette er den barkse måde. Sult og sygdom.
Mig bekendt var sidste jagt i plantagen 19 januar, og der blev ikke skudt til råvildt.
Dyret vil nu blive sendt til obduktion, vi afventer resultatet, hvilket godt kan tage et stykke tid. Vi vil senere bekendtgøre resultatet.
Kunne være spændende at vide om det fortsat vil være tilladt at jage i området ved st. toftelund, når den nye “superinstitution” til 130 børn + personale står klar.
Jeg frygter det, for antagelsen må være at “jægere er ufejlbarlige”. Det må jo være den eneste fornuftige grund til at tillade jagt i rekreative områder, der benyttes af hundredevis af mennesker hver eneste uge.
Man kunne jo indføre en regl om at der kun måtte skyde med geværer, hvor der kom et rødt “BANG” flag ud af enden, så ville jægerne stadig få oplevelse og spænding ved at jage.
Dyret der blev fundet på stranden, havde et skudhul i maven, og der var betændelse i bughulen.
Dette betyder at den ikke var skudt samme dag, men kunne sagtens være blevet skudt den 27. januar, hvor der var en del jagt aktivitet i området. Da dette var den sidste weekend inden jagten er stoppet for denne gang.
Skal dette ties ihjel, eller kan vi få et svar fra de ansvarlige politikere..?
Eller er der ingen, der tør tage ansvar..?
Man må sige at der er mange meninger i den her sag og at helt naturlige, fornuftige indlæg og forklaringer ikke kan få sin plads her i dette forum.
Som artiklen er skrevet ligger det helt klart at det fundne Rådyr er skudt.
Jeg undre mig over at man her i Sæby Net avis tør / Vil udgive så useriøs en påstand før det er undersøgt, Det sætter Jægere i et meget dårligt lys som også flere af indlægene klart giver udtryk om.
Råvildet som blev fundet på stranden var ikke skudt eller anskudt. grunden til dets død er ikke helt fastlagt endnu men det kommer nok her i nærmeste fremtid, og så snart at der ligger en klar skal jeg nok være på banen igen. men det ligger helt klart at det ikke er anskudt.
Jeg håber på at i vil godtage mit svar til nu og afvente en endelig konklusion.
Med venlig hilsen.
Erik Schack
formand
Sæby & Omegns Jagtforening.
Hvor er det nedslående at læse så mange misforståede opfattelser af, hvem jægere er og hvad de gør ved vores natur. Jeg er ikke selv jæger men vokset op i en jæger familie. Jægere er mennesker som sætter pris på at tilbringe tid i naturen og om nogen glæder sig over dyrenes liv i skoven. Jeg tror de færreste er klar over hvor stort et arbejde jægerne lægger i skoven for vildtplejen. Ingen jæger med respekt for sig selv anskyder et dyr bevidst. Men hvis man er så umådelig tro mod dyrevelfærd, er der vel ingen tvivl om hvilket stykke kød som har haft det bedste liv!
Jeg færdes ofte i vores omkringliggende skove, og overrendte kan man vel dårligt kalde dem, – der er så rigeligt plads til os alle, hvis vi vil!!
Det tyder på, at indlægget blev sat ind, inden man havde en fuldstændig rapport fra en jagtforening, eller veterinær….
Jeg har selv været “ude med riven”, fordi jeg troede jeg kunne stole på indlægget’s ordlyd…og fordi jeg har store bekymringer omkring jagt i bl,a Gybel’s Plantage…med boligkvarterer hele vejen rundt om….Og børn, der færdes der dagligt…
Samtidig med, at forskellige foreninger, og mange privatpersoner, benytter den dejlige plantage, hver eneste dag..
Dog skal jeg og andre nok prøve at forstå meningen i, at visse dyrearter skal holdes nede i antal, for ikke at der skal opstå sygdomme og underernæring..
Sygdomme og underernæring, kan opstå i så lille et revir, og der har vi jægerne til at afpasse antallet af vildt.
Dette råvildt i “Professoren’s Plantage”, er kun et af mange, som jægerne får til opgave, at fjerne…
På Kjeldgårdsvej, der følger Gybel’s Plantage, og hvor fartbegrænsningen er 60, (hvilket er u-igennemtænkt, med skole og daginstitution lige i nærheden)…dør et utal af råvildt, hvert år….som jagtforeningen henter ind…
Er det mere humant., at lade dyrene lide for vores hang til fart..?
Nej, vel..?
Jeg er sikker på, vi er mange, der mangler en fuldstændig rapport fra veterinærer eller jagtforeninger, for at vi kan komme videre i denne dialog, og dialogen omkring jagttilladelser.
Disse gives af politikere, der ikke har kendskab til den lokale befolkning’s brug af disse steder…
Der burde være en klar og tydelig dialog mellem jagtforeningerne, og lokalbefolkningen, så man dermed kan finde ind til en løsning, hvor alle kan bruge plantagerne/skovene, på en tryg måde..
Pia. helt enig. Jægere er mennekser der sætter pris på at opholde sig i naturen. De gør arbejde for vildtet, og selvfølgelig anskyder de ikke noget med vilje. Der skal være plads til alle, og er det.
Men jægere er også “kun” mennesker med dødbringende våben. En hurtig googling af vådeskudulykker i 2012 viser klart dette. Dødsfald, hagl i kæben, hagl i lår skud i lysken osv. Det er simpelthen en fritidsinterresse der ikke hører hjemme i rekreative områder. Slet ikke klods op af en institution med 130 børn i alderen 2-5 år, der netop slår sig op på at tilbringe meget tid i skoven.
Det er utroligt hvor useriøse antijægere kan være. De dømmer gerne en sigtet uden at stille ham for retten, og uden at have den mindste anelse om , hvad sagen egentlig drejer sig om. De er nervøse for at jægerne skyder gæsterne i skoven og børn i børnehaven. Det er absolut toppen af useriøsitet. Er der nogen af dem, der nogensinde har hørt, at en jæger har påskudt en gæst i skoven. Jeg
er sikker på det aldrig er sket. En antijæger i bil eller hvem som helst anden, er tusinde gange farligere end en jæger i skoven. Så hvis man skal diskutere, så gør det på et ordentligt grundlag.
Den værste Anskydning bliver foretaget af Henrik Christensen som angriber den samlede jægerstand på svinsk og usagliggrundlag. Og det viste sig at dyret ikke var påskudt. en naturlig død ( Det har ikke været muligt at påvise den direkte dødsårsag. Ved obduktionen blev der ikke fundet skudsår eller hagl i dyret. Dyret har været svækket Pga.Afmagring og stor parasit byrde.) Red. Veterinærinstituttet.
Nu er det så man står tilbage med det usmagelige indslag der startede denne tråd. Er Henrik Christensen mand nok til at stikke den samlede jægerstand en undskyldning.
Utroligt hvad man kan slippe afsted med at skrive uden at blive stillet til ansvar.
vil lige til slut sige at jeg kun holder Henrik og Sæby avis ansvarlige for denne usagelige tilsvinelse af mig og mine jagt kammerater. Da andre skribenter i tråden jo har trodet på det løgnagtige spind.
Jlp.
https://saebyavis.dk/wp-content/uploads/2013/03/faxdoc1070320131431270000.pdf
Hej Jlp
Jeg skal for god ordensskyld oplyse dig om at jeg er redaktør på SaebyAvis.dk, men at det der er skrevet i artiklen kommer fra en af vores læsere, hvilket også tydeligt fremgår, hvis du læser hele artiklen.
Mit navn er skrevet øverst i artiklen, udelukkende fordi det er mit ansvar hvad der indrykkes også i form af læserbreve mm.
Med venlig hilsen
Henrik H. Christensen
SaebyAvis.dk
@Henrik H. Christensen
Det ville klæde dig i din stilling som redaktør, at være bare en lille smule mere kritisk for hvad du tillader, hvad der bliver skrevet af udokumenteret vrøvl i din avis.
Det her er ganske enkelt ulødigt….. Føj da…
John det er ikke min opgave at gøre mig til dommer over hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg forholder mig kritisk til indlæg som indeholder personlige ting eller angreb på enkelt personer.
Derfor bringer jeg det den pågældende læser har skrevet, ligesom jeg bringer den obduktionsrapport der nu forlægger. Dermed har jeg belyst begge sider af denne sag og jeg vil nu lade det være op til den læser der har skrevet læserbrevet i første omgang at svarer for sig.
Mvh. Henrik Christensen
Hele denne debat om dyret, er nærmere et udtryk for
manglende viden om hvad der foregår i naturen.
Vi trækker alle lidt på smilebåndet når vi høre by børn, udtalelser om madens oprindelse.
Vi, den moderne kultur spiser næsten udelukket 5 ting, ko-gris-kylling-kalkun og
lidt fisk. På plante siden, 4 kornsorter lidt få udvalgte grønsager og frugt.
Men der findes et overflødigshorn af produkter. prøv dem.
Til alle jer, kik i avisen, vores natur formidler har hele tiden arrangementer med en masse oplysning om naturen . Frederikshavn kommune har 2 dygtige naturvejledere.
Feks. hold øje med skovens dag i folkebladet. Der er jægerene med bl.
Til sidst. Henrik Christensen skal selvfølgelig bringe de indlæg som er sobre,ellers er det censur, han påtager sig som redaktør sn rolle ,som så også tiltider er en skydeskive. Sådan er det bare.
Dette er godt for demokratiet og lokalsamfundet at vi har en platform som denne.
Mvh Dion