
Baldanse i svenske folkedanse med Anna Nyander
31. januar 2013 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 9. februar holder Sammenslutningen af Folkedansere Vendsyssel og Region Nord Danske Folkedansere kursus i svenske danse om eftermiddagen på Skolegade Skoles Multihal i Brønderslev og med baldans i svenske danse om aftenen, hvor der serveres kaffe og brød.
Tilmelding til Trine 40379019 senest den 5. februar.
Anna Nyander fra Helsingborg i Skåne arbejder halvtids på Svensk Visarkiv i Stockholm og resten af sin tid bruger hun på folkedans, som hun har danset hele sit liv. Hun er meget inspireret af sin morfar, danseforskeren Börje Wallin, som grundlagde Visarkivet.
Anna er uddannet som danseinstruktør på Malung Folkehøjskole og Dansehøjskolen i Stockholm og har undervist mange steder i Danmark, blandt andet på Brenderup Højskole og musikaftenskolen Lirum Larum.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Baldanse i svenske folkedanse med Anna Nyander' til en bekendt