Snerydning får budgettet til at skride

Snerydning får budgettet til at skride

24. januar 2013 - kl. 0:09 - af

Alle nordjyske kommuner har overskredet budgettet for snerydning, og sidste vinter blev der ryddet sne i Frederikshavn Kommune for godt 19 millioner kroner, men der var kun afsat 11,4 millioner.

”Byrådet kommer nu på en større opgave, idet de skal finde de ekstra pengetil at dække underskuddet”, siger formanden for Teknik og Miljøudvalget Brian Pedersen (SF).

”Vi har underbudgetteret, det er helt klart. At vi ikke fik en grøn vinter men en hvid, og der for nu mangler penge, det må hele byrådet stå til ansvar for, så det er en opgave de skal være med til at løse. Vi kan ikke løse det inden for egne rækker i Teknisk Udvalg”, siger han.

Han henviser i øvrigt til, at stort set alle kommuner underbudgetterer, når det kommer til snerydning. Til denne vinter er der afsat 11,4 millioner, men da alt tyder på, at vi får en hård vinter, må man forvente at snerydningen i kommunen også denne vinter vil overskride budgettet.

”De dage, hvor det sner og fyger, koster cirka en million kroner om dagen i Frederikshavn Kommune. Så med et budget på 11,4 millioner kroner, er de penge jo hurtigt væk”, siger han.

Samlet set har kommunerne overskredet budgettet for snerydning med 32.150.000, hvilket svarer til 25 %.

I alt brugte de nordjyske kommuner 127.400.000 kroner på snerydning sidste år.

3 kommentarer til “Snerydning får budgettet til at skride” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Snerydning får budgettet til at skride”

  • René Schou Grøntved

    Flot!

  • Måske kunne de også spare lidt på saltet, der hober sig op på helt tørre stier og fortove, fordi er saltes hele tiden.

  • Henrik Kristensen

    Uha, det bliver godt nok en lang vinter på skrump – og vi er ej nået frem til kyndelmisse endnu (2. februar), halv vejs gennem en normal vinter.
    Kun afsat 11,4 mill. til snerydning i en kommune, som strækker sig fra Skagen til Sørå, vel vidende at det ca. koster 1 mill. pr. snevejsdag, altså kun penge til 11 snevejsdage! Hvor optimistisk, – Det er da mindst 50% fejlberegnet..

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Snerydning får budgettet til at skride' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER