Festlig og forrygende nytårskoncert på Viking

Festlig og forrygende nytårskoncert på Viking

21. januar 2013 - kl. 15:01 - af

Alt gik op i en højere enhed i lørdags til nytårskoncerten på Hotel Viking med solisten Kim Sjøgren og Musikkorps Sæby. Det er anden gang Musikkorps Sæby har spilet sammen med Kim Sjøgren. Første gang var i 2006.

55 musikere på scenen gav den fuld gas fra koncertens start, og da Kim Sjøgren kom på scenen, blev der serveret både musik og anekdoter i massevis. Aftenenes konferencier Preben Reinholdt bandt koncerten flot sammen med historier og musikalsk præsentation af de forskellige numre.

Repertoiret var i år meget bredt, og underholdende indslag med udklædning og rekvisitter blev en integreret del af koncerten. Orkestrets dirigent Mogens BB Jensen, udfordrede sig selv på sav til ”Edelweiss”, og dette lykkedes til fulde.

Der lød klassiske toner, rock, tyrolermusik m.m. fra scenen, og publikum tog begejstret imod med ros og klapsalver. Små 400 gæster indtog en velsmagende nytårsmenu inden koncertens start, og efterfølgende var der dans med bandet The Sixties.

Kim Sjøgren tog publikum fra start til slut med hans fuldstændig fantastiske lyd fra violinen. Tonerne fra violinen var smør for øregangene, og solisten indgik naturligt i orkestrenes numre, så det var en stor fornøjelse for Musikkorps Sæby at have Kim Sjøgren som medspiller.

Musikkorps Sæby håber de kan fortsætte traditionen med nytårskoncerter. Dette var den 13. i rækken.

Musikkorps Sæby har flere opgaver forud, så der er ikke tid til at gå i vinterhi. Første weekend i februar tages der imod 550 norske unge musikere til weekendseminar på Sæbygårdskolen og i Sæby Fritidscenter.

Forberedelserne til den internationale Musikfest i Sæby sidste weekend i juni er også i fuld gang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Festlig og forrygende nytårskoncert på Viking' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger