Nordjylland har sat jagten ind efter fremtidens kompetencer

Nordjylland har sat jagten ind efter fremtidens kompetencer

24. december 2012 - kl. 0:04 - af

Der bliver mangel på faglært arbejdskraft, og behovet for de eksisterende ufaglærte hænder falder. Det er to af de store udfordringer i Nordjylland, som med projektet FremKom har sat jagten ind efter fremtidens kompetencer. En af løsningerne på udfordringerne er målrettet kompetenceudvikling.

Onsdag var Nordjyllands specialister inden for uddannelse, erhverv og beskæftigelse samlet med regionens politiske beslutningstagere til den såkaldte FremKom-konference med fokus på morgendagens vindere og tabere i kompetenceudfordringen i Nordjylland. Målet med konferencen, som blev afholdt i Aalborg Kongres og Kultur Center, var at skabe debat og fælles forståelse af fremtidens ændrede behov til arbejdskraft og kompetencer på det nordjyske arbejdsmarked.

Konkret viser en stor analyse, som er blevet gennemført i FremKom-projektet, at Nordjylland i løbet af de næste 5 år vil miste op imod 6000 ufaglærte arbejdspladser, hvor særligt produktionserhvervene ventes at blive ramt af nedgangen. Omvendt vil behovet for faglært arbejdskraft blive større end udbuddet og dermed give virksomhederne problemer med at finde kvalificerede arbejdskraft.

Disse udfordringer ligger det parterne bag FremKom meget på sinde at løse – bl.a. hos Region Nordjylland og Vækstforum. Og løsningerne skal findes både til glæde for hver enkelt medarbejder og til gavn for den fortsatte udvikling i det nordjyske erhvervsliv:

– At have adgang til kvalificeret arbejdskraft er alfa omega for vores erhvervsliv. Derfor skal vi skabe tilbud om uddannelse til ufaglærte, så de med nye kompetencer i bagagen enten kan varetage mere krævende job inden for den branche, hvor de er ansat i dag, eller så de får den nødvendige støtte til at skifte til andre brancher, hvor behovet for arbejdskraft er større, forklarer regionsrådsformand Ulla Astman, der også er formand for Vækstforum.

Behov for højtuddannede – men efterspørgsel halter
Også højtuddannede kan gå hen og blive en mangelvare i Nordjylland, hvor både offentlige og private virksomheder i fremtiden vil blive mødt med støt stigende krav til produkter og services – krav som igen må forventes at give stigende behov for de højtuddannedes kompetencer.

Der er dog en vis usikkerhed i dette scenarie. Indtil videre er det nemlig mest den offentlige sektor samt videntunge virksomheder, der i stor stil efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Derimod har de mange nordjyske virksomheder inden for mere traditionelle erhverv endnu ikke har meldt sig på banen, selvom potentialet er stort. Det billede ser Vækstforum gerne vendt, så væksten i erhvervslivet kan få et bredt og solidt løft.

– Rigtig mange tager en videregående uddannelse i Nordjylland, og de kompetencer skal vi have udnyttet bedre. Derfor skal vi arbejde med at fjerne de barrierer, der er for at ansætte højtuddannede i nogle dele af erhvervslivet. Og samtidig skal vi også få de højtuddannede selv til at åbne øjnene for de mange spændende muligheder, der bare ligger og venter på dem i virksomheder uden for de større uddannelsesbyer, slutter Ulla Astman.

Fra Vækstforums side støtter man målrettet arbejdet med at få flere højtuddannede ud i de nordjyske virksomheder, bl.a. gennem flere projekter i Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitets Matchmaking initiativ.

Personlige kompetencer i høj kurs
Ud over faglige kompetencer er der også en stor efterspørgsel på personlige kompetencer i de nordjyske virksomheder. Og FremKom-analysen viser en tendens til, at netop disse kompetencer vil blive endnu vigtigere på fremtidens arbejdsmarked. Det gælder bl.a. fleksibilitet, serviceorientering, forretningsforståelse og evnen til at skabe netværk – altså kompetencer som ikke erhverves gennem traditionel uddannelse.

Disse personlige kompetencer er højt placeret på de nordjyske virksomheders ønskeliste – faktisk så højt, at flere virksomheder er villige til at give køb på nogle af de mere faglige kompetencer. Guleroden skal være, at virksomhederne i stedet får medarbejdere, som er omstillingsparate og kan samarbejde med andre om løsninger på de udfordringer, som både små og store virksomheder står overfor i et marked præget af stigende konkurrence, globalisering og forandring.

Yderligere information

FremKom – Fremtidens kompetencer i Nordjylland
FremKom er et strategisk samarbejdsprojekt, der har til hensigt at sætte fokus på, hvad fremtidens kompetencebehov er i Nordjylland nu og 5 år frem i tiden. Projektets mål er dels at analysere fremtidens kompetencebehov og dels at skabe debat og få igangsat initiativer, der tager afsæt i de udfordringer, som analyserne viser.

Samarbejdet omkring FremKom har tre forskellige ben – hhv. erhverv, beskæftigelse og uddannelse. De organisationer, der er repræsenteret i projektets styregruppe er: Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Aalborg Universitet, Væksthus Nordjylland, Dansk Industri, AMU Nordjylland, Kommunernes Kontaktråd KKR, University College Nordjylland, EUC Nord, LO og VUC.

Læs mere om FremKom og analysen af fremtidens kompetencebehov i Nordjylland på hjemmesiden www.fremkom.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjylland har sat jagten ind efter fremtidens kompetencer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER