Region Nordjylland giver 500.000 kr. til ny kultursatsning

Region Nordjylland giver 500.000 kr. til ny kultursatsning

30. november 2012 - kl. 0:06 - af

Regionen går nu på jagt efter ”Kulturpunkt 2013” – et markant projekt, der kan samle en by eller et lokalområde omkring et innovativt kulturtilbud.

”Cold Hawaii” trækker surfere fra hele verden til Klitmøller, Aalborg sætter lighedstegn mellem forår og operafestival, ”Jazzy Days” gør i en uge landsbyen Tversted til et kulturcentrum med internationalt islæt og Løgstør viser med muslingefestivalen, at god mad, kunst og natur hører sammen. Og i Frederikshavn giver ”Tordenskioldsdage” hvert år et indblik i og forståelse for en svunden tid.

Fem eksempler på, at vi nordjyder ikke altid står med fødderne solidt plantet i mulden, men også tør tænke store tanker og slå ud med armene, når det gælder om at skabe noget kulturelt og vedkommende for både os selv og turisterne.

Og nu vil Region Nordjylland gerne give en halv million i støtte til et stort projekt, der kan danne et nyt unikt ”kulturpunkt” i Nordjylland.

– Vi er trætte af at blive sat i bås som Udkantsdanmark. Vi har vist, at der i Nordjylland findes mange ildsjæle, som kan skabe noget enestående og holdbart, når vi hjælpes ad om det. Det vil vi som region naturligvis gerne være med til at understøtte – derfor ”Kulturpunkt 2013”, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Skal finde en markant vinder

Selve projektet kan være snart sagt hvad som helst – så længe det kunstneriske og kulturelle niveau er højt, og der bliver etableret et bredt samarbejde mellem lokale kunstnere, foreninger og institutioner.

– Og så skal det være et markant projekt. Noget, der emmer af opfindsomhed, kulturel nysgerrighed og lokal sammenhængskraft. Om det så strækker sig ud over hele 2013 eller er koncentreret i en bestemt del af året er ikke afgørende, siger Ulla Astman.

Hun understreger, at selvom der kun bliver én vinder af ”Kulturpunkt 2013”, så håber hun, at konkurrencen bliver anledning til at udvikle idéer og nye kultursamarbejder mange steder i Nordjylland.

”Kulturpunkt 2013” er en del af Region Nordjyllands samlede kulturstrategi, hvori et af indsatsområderne er at synliggøre og realisere stedbundne kulturelle potentialer.

Læs hele kulturstrategien for 2012-13 her

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region Nordjylland giver 500.000 kr. til ny kultursatsning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER