
Forårsprogrammet for 2013 offentliggjort
27. november 2012 - kl. 10:27 - af Henrik Christensen
Sæby Pensionist og Efterlønsklub har offentliggjort deres forårsprogram for 2013. Det gjorde de i onsdags hvor de havde besøg af ”pierne” fra Hjørring Sygehus.
De sang et bredt udvalg af muntre sange og viser, og det var en rigtigt skøn eftermiddag, hvor ”pierne” også sang for til en del fællessange.
Onsdag får Sæby Pensionist og Efterlønsklub besøg af Trækfuglene fra Rønnerhavnen. De har før været på besøg, og hvis det er, som det plejer, er der lagt op til en rigtig skøn og morsom eftermiddag.
Det er for øvrigt klubbens sidste eftermiddagsarrangement i denne sæson.
Som gevinster til denne dags amerikanske lotteri er der skønne juledekorationer, som er lavet af de dygtige piger i bestyrelsen.
Lørdag den 1. december holder klubben deres traditionelle julefrokost med musik leveret af Lasse og Kjeld.
Som det ses af programmet, byder foråret 2013 på en varieret palet af musik og foredrag. Bestyrelsen håber at rigtig mange vil bakke op om disse onsdag eftermiddage i kulturhuset Manegen i Sæby.
Se programmet her: Program for foråret 2013-1
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårsprogrammet for 2013 offentliggjort' til en bekendt