
Også åbent på Museet til by Christmas
24. november 2012 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen
Der er også åbent på muset i Sæby hele aftenen, når handelsstandsforeningen i Sæby holder Open By Christmas på fredag.
Det julepyntede og stemningsfulde museum i Sæby holder åbent hele aftenen på fredag, sammen med de øvrige butikker. Mange traditioner har efterhånden bidt sig fast, så naturligvis udskænkes der Glühwein til at varme sig på, med hjemmebagte Gode Råd til.
I det nyligt indrettede aktivitetsrum i kælderen er der festligt pyntet op til jul, og her er der både mulighed for at klippe og klistre, eller blot tage inspiration med sig hjem til ny julepynt. Måske kan der laves en lille julegave. Er man ikke så fiks på fingrene, kan den gave man lige står og mangler findes i museets kiosk. Her er der et rigt udvalg at traditionelt historisk julepynt og mange andre gaveidéer – måske den helt friske udgave af Sæbybogen 2012.
Som et særligt tilbud er der stort bogudsalg denne ene aften, med store besparelser.
Tillader vejret der laves der i gårdhaven Renæssanceæbleskiver over åben ild.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Også åbent på Museet til by Christmas ' til en bekendt