Nyhed på tv-markedet: TV 2 SPORT hos Canal Digital

Nyhed på tv-markedet: TV 2 SPORT hos Canal Digital

24. november 2012 - kl. 0:01 - af

En ny tv-aftale mellem Viasat og Canal Digital er ifølge 2tal – Søren Jensen rigtig gode nyheder til de mange sportsinteresserede, som står over for at skulle vælge ny tv-løsning.

Hos 2tal – Søren Jensen glæder indehaver Ole Rørbæk sig over et opbrud på tv-markedet mellem Viasat og Canal Digital. Det betyder nemlig, at en række attraktive sportsrettigheder som f.eks. Champions League, endnu mere Superliga fodbold, Wimbledon, NFL og dansk badminton bliver tilgængeligt hos endnu en tv-udbyder.

”Det kan efterhånden være svært at finde ud af, hvor de forskellige sportsrettigheder ligger placeret. Jeg oplever ofte, at mange er i tvivl om, hvilken betalings-tv løsning de skal vælge, fordi det ikke er nemt at overskue, hvilke tv-kanaler man får med i en tv-pakke og hvad det koster. Men nu er det heldigvis blevet meget nemmere – i hvert fald hvis man vælger en tv-løsning fra Canal Digital,” siger Ole Rørbæk.

Ingen dyre kortafgifter
Canal Digital har i flere år gået enegang i tv-branchen og slået til lyd for enkle priser uden kortserviceafgifter og skjulte gebyrer. Nu kan satellit-tv operatøren føje endnu en populær tv-kanal som TV 2 SPORT til udbuddet i sin premium-pakke og sikre sine kunder adgang til kanalen, hvis de er glade for sport.

”Det er en god nyhed for os, der godt kan lide at se sport på fladskærmen, at TV 2 SPORT nu også kan fås hos Canal Digital” siger Ole Rørbæk, der altid er parat til at rådgive kunderne med mere information om, hvad der bedst kan betale sig, når det gælder betalings-tv.

Læg mærke til signal-kvaliteten
Han opfordrer altid forbrugerne til både at undersøge udvalget af tv-kanaler og prisen, men hvad mange ikke er opmærksomme på, er kvaliteten af tv-signalet. Den betyder meget for tv-oplevelsen hjemme i stuen, ikke mindst hvis man har en større fladskærm.

”Man skal være opmærksom på, at selv om mulighederne for at få tv over nettet er vokset, så er det på ingen måde en garanti for, at billedkvaliteten følger med. Mange af dem, der har valgt at få tv-kanaler gennem det gammeldags telefonstik, oplever at skærmen langt fra har et tv-signal af samme styrke, som man fx har det via satellit. Det er der ikke noget underligt i, for tv-signaler, der skal presses gennem det gamle telefon kobber-net i jorden når ikke frem til fladskærmen med lige så mange Mbit som et moderne satellit-signal. Det kan ses på de store HD fladskærme, som er meget følsomme over for, hvilket tv-signal de modtager, ” fortæller Ole Rørbæk.

2tal – Søren Jensen tilbyder rådgivning om valg af tv-løsning og har flere gode tilbud, der også omfatter hjælp til installation, så man slipper for selv at bøvle med kabler og tv-bokse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyhed på tv-markedet: TV 2 SPORT hos Canal Digital' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER