
Nellemanns Have fik ja til deres ansøgning
23. november 2012 - kl. 7:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Økonomiudvalget imødekom på deres møde onsdag den 21. november, Nic. Nellemann Fondens ansøgning om støtte til realisering af et projekt om reetablering af haven i samarbejde med Realdaniafonden.
Lånet, som er på 1 mio. kr., bliver rente- og afdragsfrit de første 5 år, der efter genoptages lånet til vurdering af renter og afdrag. Det nuværende driftstilskud til grøn pleje er på 100.000 kr. pr. år, og indgår i den årlige budgetlægning.
Projektet, som har til formål at bringe haven og driften af denne ind i en ny, spændende og økonomisk bæredygtig fase til gavn for haven, borgerne i Sæby – og hele Frederikshavn Kommune.
Fonden har sammen med Nellemanns Haves Venner med assistance fra Niras udarbejdet en visions- og forretningsplan. Det er for at realisere denne plan, at støtten søges. Udarbejdelsen af planen er finansieret af Realdania-fonden.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nellemanns Have fik ja til deres ansøgning ' til en bekendt