
Julehyggen kommer snigende i disse dage
19. november 2012 - kl. 13:58 - af Henrik Christensen
Sæby Torv bliver af mange betegnet som omdrejningspunktet for julehyggen i Sæby. Så når NH-løft og Ole Bering har leveret julemandshus og juletræ til Torvet, ja så er vi godt på vej.
Mandag var dagen hvor disse vigtige elementer landede på deres pladser, ikke helt som det plejer men næsten. Mandag formiddag blev julemandens hus afhentet på svinefarmen hos Torben Farum i Syvsten og herefter fragtet på blokvogn af
NH-Løft til Torvet i Sæby, hvor det med imponerende lethed blev løftet på plads af den store kran – så langt så godt.
Tidligere på formiddagen havde kommunens folk så i samarbejde med vognmand Ole Bering, gjort deres til den lokale julestemning, ved at få det meter høje juletræ trimmet og sat fast på Torvet, således at det “kun” er de små huse og udsmykning, der mangler til søndagens juletræstænding.
Alle holder vejret, for desværre valgte kommunen det værst tænkelige tidspunkt for udskiftning af træerne på Torvet, og som det ser ud lige nu, kan det blive en stor udfordring at nå målet inden weekenden. Der ud over er de træer der nu er sat i jorden på Torvet af så spinkel en beskaffenhed, at det desværre ikke er muligt at hænge
lys i dem, oplyser Bjarne fra Søren Jensens Eftf. Derfor vælges der lige nu alternativ placering af de overskydende julekæder, således julefreden endnu engang kan sænke sig over vores dejlige by.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julehyggen kommer snigende i disse dage' til en bekendt