Nordjylland styrker indsats for ledige

Nordjylland styrker indsats for ledige

16. november 2012 - kl. 9:30 - af

Med en ekstraordinær investering på 13,5 mio. kr. forlænger og styrker Vækstforum og Regionsrådet den særlige ungeindsats, som hjælper ledige unge nordjyder i uddannelse og job.

Forlængelsen af ungeindsatsen betyder, at omkring 650 ledige unge nordjyder nu får tilbudt kompetenceforløb, som markant vil øge deres chancer for efterfølgende at få job eller uddannelse.

Ud over at ungeindsatsen forlænges til udgangen af 2014 betyder den ekstra investering fra Vækstforum og Regionsrådet også, at indsatsen styrkes, så den kommer endnu flere til gavn. Det vækker glæde og forhåbning hos de nordjyske politikere:

– Vi ved, at der er et behov, og at det gør en stor forskel både for de enkelte unge her og nu samt for vores erhvervsliv på den lange bane. Derfor skruer vi op for blusset med et ekstra slag mod den fortsat høje ungdomsledighed. Vi håber, at indsatsen vil klæde mange flere unge bedre på, så de kan komme det sidste stykke vej til enten et job eller en uddannelse, siger regionsrådsformand Ulla Astman, som også er formand for det nordjyske Vækstforum.

Den ekstra investering fra Vækstforum og Regionsrådet gør det muligt at styrke ungeindsatsen med bl.a. etablering af virksomhedsnetværk, og elevfølgeordninger samt støtte til de unge som gennem indsatsen har gennemført et grundforløb på en uddannelse men som har haft svært ved at finde en praktikplads. Samtidig laves en systematisk indsamling af viden om indsatsens effekter, som kan anvendes til at styrke det fremtidige arbejde med ledige unge i Nordjylland.

Resultater bekræfter behovet og værdien af indsatsen

Ungeindsatsen blev oprindeligt iværksat i foråret 2010, hvor det nordjyske Vækstforum besluttede at lave en målrettet indsats for ledige unge, der skulle øge deres mulighed for uddannelse og beskæftigelse samt dæmme op for den stigende ungdomsledighed, som kom i kølvandet på den globale krise.

Siden da er 750 unge blevet kompetenceudviklet, og omkring 70 % af dem er efterfølgende startet i enten et job eller et uddannelsesforløb. Samtidig har mere end 300 lærere, vejledere og sagsbehandlere fået nye kompetencer, så de bedre kan hjælpe de unge ledige, og endelig er der etableret nye partnerskaber på tværs af sektorer, forvaltninger og institutioner for at styrke samarbejdet omkring de unge ledige.

Indsatsen er gennemført i samarbejde med 4 forskellige partnerskaber, hhv. et for Aalborg, et for Vendsyssel, et for Himmerland samt et fælles partnerskab for Thy, Mors og Jammerbugt.

Yderligere informationer

Ungeindsatsen – nordjysk indsats for unge uden uddannelse

Vækstforum Nordjylland og Region Nordjylland investerer i fællesskab 13,5 mio. kr. i forlængelsen af den nordjyske ungeindsats. Af midlerne kommer de 9 mio. kr. fra EU’s strukturfonde via Vækstforum, mens de 4,5 mio. kr. kommer fra Regionens egne udviklingsmidler.

Partnerskaberne, som fører projekterne ud i livet, bidrager tilsammen med ca. 18,6 mio. kr. i egenfinansiering, så den samlede nordjyske investering ender på ca. 32,1 mio. kr.

Det nye initiativ er en forlængelse af den igangværende ungeindsats, som Vækstforum iværksatte i 2010 for at øge uddannelsesfrekvensen og beskæftigelsen samt dæmme op for ungdomsledigheden. Formålet med indsatsen var, at få unge ledige i job eller uddannelse. Indsatsen er blevet gennemført som 4 selvstændige projekter, der dækkede hele Nordjylland geografisk. Projekterne blev organiseret i et bredt partnerskab, der var forankret hos de relevante aktører på tværs af sektorer, institutioner og kommuner.

De fire projekter i ungeindsatsen:

• ”Klar, Parat & Start” (Aalborg) med AMU Nordjylland som projektleder

• ”Samarbejde i Vendsyssel – unge i vækst” (Vendsyssel) med EUC Nord som projektleder

• ”Uddannelse til job eller job til uddannelse – UJJU” (Thy, Mors og Jammerbugt) med Thisted Kommune som projektleder

• ”Ungeindsats Himmerland” (Himmerland) med Vesthimmerland Kommune som projektleder

Projektaktiviteter i ungeindsatsen:

• Særlige forløb for unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet

• Kompetenceudviklingsforløb for de medarbejdere, som arbejder med de unge (vejledere, sagsbehandlere m.fl.)

• Etablering af samarbejdsformer blandt projektpartnerne, som rækker ud over projektperioden

• Evaluering af samarbejdsformer og formidling af projektets resultater, metoder og modeller

Læs mere om den nordjyske ungeindsats på www.ungenord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjylland styrker indsats for ledige ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER