Ældre Sagen til julekoncert i Skagen

Ældre Sagen til julekoncert i Skagen

12. november 2012 - kl. 9:12 - af

For tredje år i træk arrangerer Ældre Sagen i Sæby bustur til julekoncert i Skagen Kirke med operasanger Jens-Christian Wandt som arrangør.

Koncerten afvikles søndag den 25. november kl. 19.30 – med busafgang fra Sæby kl.17.45.

Traditionen tro synger en række af Danmarks bedste stemmer julen ind i den smukke Skagen Kirke. Koncerten er kendt fraTV2 Nord, som de sidste to år har sendt koncerten over fire hverdagsaftener i december.

Igen i år medvirker de kendte operasangere Ditte Højgaard Andersen og Jens-Christian Wandt. Med sig har de et af Danmars bedste voksenensembler, Holmens Herrekvartet. Både koret og de to operasangere vil blive akkompagneret af Jacob Lorentzen, der er organist ved Holmens Kirke og slotsorganist ved Christiansborg Slotskirke.Skagens Kirkes egen organist, Ian Heilmann, vil stå for orgelmusikken.

På programmet står kendte julesange og -salmer foruden engelske Chistmas Carols og nordiske juletoner.

Ældre Sagen i Sæby har sikret sig 50 billetter til særpris. Salget af billetter er startet. Mandag den 12. november kl. 10-11 sælges endnu ikke solgte billetter i Krystalcaféen i Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældre Sagen til julekoncert i Skagen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger