
Igen en fantastisk tyrolerfest i Syvsten
6. november 2012 - kl. 14:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tyrolerfesten lørdag den 3. november blev igen en succes. Festglade gæster mødte op i tyrolerdress og havde medbragt det gode humør.
Allerede inden buffeten blev indtaget var humøret i top. Barpersonalet havde fra start nok at gøre med at fylde de store ølkrus, og maden blev rost.
Sæby Tyrolerorkester satte fra festens start gang i hallen, som var pyntet festligt op. DJ James udfyldte orkestrets pauser med glade rytmer, så der var rig mulighed for at få benene rørt. Der blev sunget med på såvel tyske som danske melodier, og bænkene blev besteget adskillige gange.
Mon ikke det vil være muligt at få gang i endnu en tyrolerfest i 2013? “Vi er klar i Syvsten IF og vi tror på at vores gæster vil være med igen”, slutter Inge Nørrebjerg fra Syvsten IF.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Igen en fantastisk tyrolerfest i Syvsten ' til en bekendt