Vendsyssel Årbog udkommer i dag..

Vendsyssel Årbog udkommer i dag..

5. november 2012 - kl. 15:16 - af

Fiskeri fra Løkken, Tuberkulose på Kystsanatoriet og Frihedskampen i Vendsyssel.

Snart cykler sognerepræsentanterne fra Historisk Samfund for Vendsyssel rundt til foreningens ca. 3000 medlemmer for at aflevere Vendsyssel Årbog 2012. De ulyksalige, der ikke er medlemmer af samfundet, kan købe bogen i alle velassorterede boghandler nord for fjorden.

Årbogen kommer som sædvanlig vidt omkring i ni større eller mindre artikler, og som sædvanlig fortælles der også livligt om de mange aktiviteter, der sparetider til trods foregår på egnens museer og arkiver.

Man lægger ud med en spøjs erindringsmonolog skrevet af forfatteren Ulrik Gräs i anledning af, at han tidligere i år blev tildelt Hans Lyngby Jepsen-prisen. Sylespidst karakteriseres spinatfuglene i Hjørring og Aalborg.

Velskrivende og velfunderet er Løkkens lokalhistoriker number one – Peter Ussing, der i en spændende og meget fint illustreret artikel fortæller om organiseringen af Løkkenfiskerne. En anden af årbogens mange næsten faste skribenter er frederikshavnerdrengen Lars Schreiber Pedersen, der nu slår sine folder som arkivar på Frederiksberg. Han interesserer sig heldigvis stadig for hjembyens historie, og leverer spritny viden i artiklen om det kommunale vagtværn i Frederikshavn 1944-45.

Cand.jur. Beth Grothe Nielsen beretter om Johanne Karoline Larsens kranke skæbne som “letfærdigt qvindfolk”, og vi kommer helt til Sankelmark i Robert H. Christensens smukt illustrerede slægtskrønike. Gravstenseksperten Thorkild Søndergaard fra Sæby fortæller i en bevægende artikel om de skæbner, der skjuler sig bag landsdelens mange grav- og mindesten over mænd, der satte livet til under den tyske besættelse.

Tage Svenningsen fortæller om en anden mindesten, nemlig den, der står i Blokhus til erindring om forulykkede søfolk.

I midten af 30’erne var Arne Kristensen indlagt på Kystsanatoriet i Frederikshavn. Han datter Birgit Juul Kristensen formidler erindringerne, der er illustreret med Arne Kristensens egne tegninger.

Med Johnny Jakobsens fascinerende artikel om Gøgsig bevæger vi os ind i grænselandet mellem de gamle kirkesogne Tversted og Råbjerg, et øde og ufrugtbart klitlandskab, hvor bønderne trods alle odds formåede at skabe sig en tilværelse.

Kort sagt: lokalhistorie i lange baner af bedste aftapning til de mørke vinteraftener.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel Årbog udkommer i dag..' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER