
Vigtige point på spil for Skjolds jyllandsserie
12. oktober 2012 - kl. 16:22 - af Henrik Christensen
Målet for Skjolds jyllandsseriehold er fortsat at spille sig i top-4, og dermed om oprykning til Danmarksserien til foråret. Derfor er kravet også en sejr i lørdagens hjemmekamp mod Hirtshals.
Efter 2 nederlag i træk til henholdsvis Hjørring og Lindholm, er Skjold placeret på rækkens 5. plads, blot 2 point efter Hornbæk på den eftertragtede 4. plads. Med 4 runder tilbage af efteråret er alt fortsat åbent, men kampen om den eftertragtede plads spidser til. Derfor skal Skjold også tilbage på vindersporet når Hirtshals gæster Sparekassen Vendsyssel Arena. Hirtshals er inden kampen placeret på rækkens 6. plads – 2 point efter Skjold. Dermed vil en sejr til Skjold også betyde afgørende afstand til de nederste pladser i tabellen. Hirtshals kommer til Sæby efter en udemærket periode med 7 point i 4 kampe. I de seneste 4 kampe har Skjolds mandskab til gengæld kun hentet point.
Andre boller på suppen
Hvis Skjold-spillerne skal gøre sig forhåbninger om en plads i top-4, skal der præsteres bedre end i sidste weekends klare nederlag i Lindholm. Spillet var krampagtigt og idéforladt, ligesom der manglede fight og vilje i spillet. Disse dyder rækker langt i fodbold, og forhåbentlig bliver de igen fundet frem til lørdagens kamp. Samtidig skal der bygges videre på den boldbesidende del af spillet, hvor positionsspillet skal være nøglen til sejr mod Hirtshals. I den omvendte kamp fungerede det opbyggende spil særdeles godt for Skjold-spillerne, der således kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med 4-2.
Skjolds cheftræner, Karsten Thomsen, har udtaget følgende hold til kampen:
1. Stefan Wesley Henriksen
2. Teddy Lindgren
3. Anders Lykke
4. Nicolaj Eliasen
5. Patrick Hoffmann
6. Mathias Madsen
7. Patrick Nødgaard
8. Patrick Pedersen
9. Tobias Overlade
10. Jens Lorenzen
11. Dennis Poulsen
12. Gintas Podelis
13. Steffen Rasmussen
14. Daniel Overlade
Skadeslisten omfatter stadigvæk Paw Værnhøj og Jakob Kristensen. Mathias Madsen er blevet sin småskade kvit, og er således igen med på holdet.
Kampen fløjtes igang klokken 16.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena. Kom og støt holdet i årets næstsidste hjemmekamp.
Husk desuden, at Serie 3 søndag den 14/10 tager imod Syvsten IF klokken 14.00 på Sparekassen Vendsyssel Arena. Holdet er fortsat med helt i toppen, og indtager en delt førsteplads i rækken.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vigtige point på spil for Skjolds jyllandsserie ' til en bekendt