
Kanon dag med Karen Marie Lillelund
25. september 2012 - kl. 0:12 - af Henrik Christensen
Alle brugerne og de frivillige var rigtig glade for det foredrag, som Karen Marie Lillelund var så flink at holde ganske gratis for caféprojektet for kræftramte, tirsdag den 18. september.
”En rigtig positiv dag hvor lattermusklerne blev rigelig rørt. Tror det var bedre end træningen. Nej, men det var bare så dejligt”, fortæller Birthe Bodil Jensen, som er en af de frivillige og medarrangør af foredraget.
Der blev holdt foredrag om stress og om at huske humoren i dagligdagen. Om at læse overskrifter “forkert”, det kan der komme meget sjov ud af. F.eks. har Karen Marie Lillelund en kollega, der læste i en lokalavis: ”Mand faret vild i jolle” ok! hvor meget kan man fare vild der? Det blev der også en del grinen af. Selv i sorgens stund var Karen Marie Lillelund i stand til at finde humoren. Ved sin mors begravelse, da de var ved at køre kisten væk, kom en dame løbende og sagde: ”Nej, hvor er jeg ked af, jeg kom for sent, jeg ville så gerne have været med”. Der var så mange sjove ting, men vi kan stærkt anbefale, at gå til de foredrag Karen Marie Lillelund holder. Man bliver bare i så godt humør”, siger Birthe.
Karen Marie Lillelund bemærkede også, hvor stor en vilje der var blandt tilhørerne for at komme videre efter en kræftsygdom.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kanon dag med Karen Marie Lillelund' til en bekendt