
Tæt opgør i lørdagens kamp i Jyllandsserien
15. september 2012 - kl. 18:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skjold besøgte denne lørdag, på udebane topholdet fra Vejgaard.
Holdene skulle efter signe være meget lige styrkemæssigt, så det var et Skjold mandskab med troen på en sejr, der drog af sted, trods skader og andre små skavanker i truppen.
Det blev da også lige så jævnbyrdigt, som man kunne forvente, og først efter en times spil blev det for alvor til store chancer, faktisk en til hvert hold, men desværre for Skjold var Vejgaard lidt heldigere i den afgørende fase og kunne bringe sig foran 1-0.
Kort efter blev det ikke bedre, da Skjolds målmand Stefan Henriksen måtte forlade banen med en skade. Om det er en nerve i ryggen, der har sat sig i klemme eller et regulært hold i ryggen vides ikke. Men det faktum at en markspiller nu måtte tage plads mellem stængerne, og et Skjold mandskab der var tvunget længere frem i håbet på en udligning, kostede kort efter dyrt i egne rækker og Vejgaard bragte sig på 2-0 og afgjorde dermed kampen.
Endnu en af de kampe, hvor de få fejl bliver straffet, og hvis Skjold skal slå Vejgaard på hjemmebane sidst på sæsonen, er der ingen tvivl om, at det skal være et top motiveret mandskab uden skader og med et minimum af fejl, der går på banen ellers løber Vejgaard endnu engang med sejren.
Nedturen fortsatte for Frederikshavn.
Ffi der også spillede i dag, tog imod Hirtshals på hjemmebane. Efter 90 minutter måtte de igen se sig slået, denne gang med 1-3.
Vejen tilbage for de lokale rivaler fra Ffi, ser derfor lang og sej ud inden lokalopgøret på hjemmebane på lørdag mod Skjold Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tæt opgør i lørdagens kamp i Jyllandsserien' til en bekendt