Mathias Nyborg til vigtig turnering på hjemmebane

Mathias Nyborg til vigtig turnering på hjemmebane

29. august 2012 - kl. 11:44 - af

Ikke alene Danmarks bedste, men også verdens bedste er på gulvet, når FSDF lørdag 1. september er vært for årets 3. rangliste turnering i standard danse.

”Rangliste turneringerne er af stor betydning for danserne da det er deres placering her, som er afgørende for deres chance for udtagelse til bl.a. VM”, beretter Peter Nielsen, som er tovholder i det udvalg, der har tilrettelagt stævnet, der i øvrigt afvikles i Abildgård Hallen, og varer fra kl. 13 til langt hen på aftenen, inden alle præmier er uddelt.

FSDF deltager med en lang række talentdansere i alle aldre, og samme dag har Børn 2 danser Mathias Nyborg fra Syvsten debut på hjemmebane med sin partner Katrine Dissing fra Vejle. Endvidere deltager den Frederikshavnske elitedanser Tenna Bloch Petersen med partner Magnus Ginge samt ægteparret Henrik og Gitte Strøm, som stiller op i rækken for seniorer.

Der er tilmeldt 95 par, heriblandt par fra Polen, Letland og Japan. Blandt deltagerne i voksenrækken er også verdensmestrene i 10-dans, Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, så der bliver sportsdans i topklasse både eftermiddag og aften. Der danses indledende runder i dagtimerne, og til aftenstævnet konkurrerer de seks bedste par i hver række om de endelige rangliste placeringer.

”Vi mener, vi har styr på det meste, og glæder os til at være vært. Det kan godt være, at de i TV hver fredag byder velkommen til Danmarks modigste dansere, men de bedste er de jo ikke. De bedste præsenterer vi til turneringen i Abildgård Hallen”, lover Peter Nielsen.

Se videoklip af Mathias med sin partner Katrine, til sidste weekends konkurrence herunder

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mathias Nyborg til vigtig turnering på hjemmebane' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER