Aktive Kvinder lægger hårdt ud efter ferien

Aktive Kvinder lægger hårdt ud efter ferien

28. august 2012 - kl. 9:19 - af

Aktive Kvinder i Sæby lægger hårdt ud efter sommerferien. Den første aktivitet har allerede fundet sted, og i næste måned følger yderligere to af sæsonens i alt foreløbigt 16 tilrettelagte arrangementer.

Den nye sæsons første aftentur gik til Leo`s Blomster og Antikviteter, Mølholt, i private biler med i alt 56 deltagere, der havde en hyggelig aften i det gode sommervejr. Man startede med at spise den medbragte mad i Mølholt Forsamlingshus, hvor Jytte Jensen, Mølholt, viste nogle af sine flotte glasarbejder, der blev beundret og studeret med stor interesse. Efter spisningen havde kvinderne lejlighed til at handle i butikken Leo’s Blomster beliggende overfor forsamlingshuset.

Aftenen sluttede med kaffebord i forsamlingshuset, hvor blomsterhandler Leo Ibsen fortalte om sit spænende liv.

Tirsdag den 4. september holder strikkemester Marianne Isager, Tversted, foredrag i Manegen – Sæby Kulturhus. Hun vil fortælle om sit liv med strik og vise nogle af sine modeller. Inspirationen til hendes mønstre har hun hentet fra mange udenlandsrejser.

Onsdag den 26. september skal Aktive Kvinder Sæby besøge den nyopførte Nordmark Maskinfabrik på Kjeldgårdsvej i Sæby, hvor mændene også er velkommen. Herefter følger arrangement på arrangement.  Bl.a. kan det nævnes, at man søndag den 21. oktober får besøg af den pensionerede tv-medarbejder Jytte Dreyer, der vil holde foredrag om emnet ”Livsglædens nødvendighed – humor og latter. Den 25. oktober afvikles en særlig forbrugeraften i Manegen med deltagelse af repræsentanter fra Klostergydens Fisk, Ostefruen og Jørgen Hyttel fra Nordjysk Vinimport. Blandt arrangementerne i den nye sæson er også en juletur til Den Gamle By i Aarhus den 6. december.

2012-2013-sæsonen slutter i øvrigt med en sommerudflugt til Læsø onsdag den 12. juni næste år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive Kvinder lægger hårdt ud efter ferien ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER