
Nordjyllands Sports College skifter navn
15. august 2012 - kl. 0:14 - af Henrik Christensen
Hen over sommeren har ledelsen på Nordjyllands Sports College besluttet sig for at skifte navn på det snart 17-årige sportscollege.
Navnet bliver Vendsyssel SportsCollege.
Om årsagen til navneskiftet siger formanden for sportscollege vicedirektør Tommy Christensen, at grunden først og fremmest er, at blive mere konkret i den fysiske placering af sportscollege, så man undgår forveksling med Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, og sportscollege i Aalborg som man af og til oplever.
Vendsyssel er for at symbolisere, at sportscollege gerne skulle være hele Vendsyssels sportscollege.
Samtidig med navneskiftet har sportscollege indgået et nyt hovedsponsorat med Sparekassen Vendsyssel.
I Vendsyssel SportsColleges ledelse er man stolte og glade over den opbakning Sparekassen Vendsyssel har vist, og ser frem til et positivt og konstruktivt samarbejde til gavn og glæde for de unge mennesker, der udover skole/uddannelse har valgt kombinationen uddannelse – sport.
Afdelingsdirektør Allan Madsen siger, Sparekassen Vendsyssel er kendt for at støtte sporten i vores landsdel. Vi glæder os til det nye samarbejde med Vendsyssel SportsCollege, og at vi gennem sponsoratet kan være med til at fastholde et super godt tilbud til unge mennesker, som har lysten til at studere og samtidig dygtiggøre sig i sportens verden. Navneskiftet til Vendsyssel SportsCollege “klinger” i øvrigt godt i mine ører, tilføjer Allan Madsen med et stort smil.
Vendsyssel SportsCollege som til det kommende collegeår har godt 70 elever starter året med INTRO-tur på området ved Knivholt Hovedgård, hvor eleverne skal gennem flere teambuilnings-opgaver inden dagen sluttes af med fællesspisning.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nordjyllands Sports College skifter navn' til en bekendt