Ejerboliger giver tredobbelt afkast i forhold til ny pension

Ejerboliger giver tredobbelt afkast i forhold til ny pension

9. juli 2012 - kl. 11:14 - af

Skattereformen indeholder en omlægning af kapitalpensionen. Isoleret set bliver kapitalpensionen mere attraktiv, men den kan stadig ikke konkurrere med opsparing i ejerbolig

Regeringens forslag til en skattereform indeholder, blandt mange andre ting, et forslag til omlægning af kapitalpensionen. Fra år 2013 vil der ikke længere være fradragsret for indbetalinger til en kapitalpension. Men til gengæld for den afskaffede fradragsret på indbetalingstidspunktet bortfalder beskatningen på udbetalingstidspunktet. Og beskatningen af det løbende afkast fastholdes på 15,3 procent, mod en beskatning på minimum 27 procent hvis der investeres for frie midler. Det bevirker, at kapitalpension bliver mere attraktiv.

Da skattereformforslaget tilmed gør ratepensionen mindre attraktiv for mange pensionsopsparere, ved at hæve grænsen for topskatten for erhvervsaktive og bevare den uændret for pensionister, vil kapitalpensionen i en række tilfælde fremover faktisk være mere attraktiv end ratepensionen.

Men hverken rate- eller kapitalpensionen kan stadig måle sig med en opsparing i en ejerbolig. Ejerboliger har nemlig den store fordel, at en eventuel gevinst som udgangspunkt er skattefri, såfremt boligen har været anvendt af ejeren som privatbolig. Det er der ingen anden investeringsform der kan konkurrere med. Tilmed får man et løbende årligt afkast i form af sparede udgifter til en lejebolig – også ganske skattefrit. Og det gør samlet set en ejerbolig til en helt unik opsparingsform.

Ejerboligmarkedet har ganske vist i en kortere årrække oplevet et prisfald. Men perioder med negativt afkast er bestemt heller ikke ukendt på værdipapirmarkedet. Og historisk set har ejerboliger i det lange løb altid givet et positivt afkast. Efter en historisk stor nedtur på boligmarkedet, har maj måned da også budt på prisstigninger, og bunden kan meget vel være nået i denne omgang, hvilket gør tidspunktet netop nu til det måske bedste tidspunkt nogensinde at investere i ejerbolig.

Et eksempel. En person har en opsparing på 27.600 kr. Han bor i en lejelighed med en husleje på 3.000 kr. om måneden. Han overvejer, om han til næste år skal indbetale dem på en kapitalpension og investere i TDC aktier med et årligt udbytte på 10 %, eller bruge pengene som udbetaling på en ejerlejlighed, hvor han forventer gennemsnitlige årlige prisstigninger svarende til en inflationstakst på omkring 3 %.

Hvis han vælger at købe en ejerlejlighed, rækker opsparingen til en udbetaling på en ejerlejlighed på omkring 500.000 kr., når der også skal betales lidt tinglysningsafgift etc. Hvis han finansierer den med afdragsfrie lån, vil hans husleje ligge på omkring 3.000 kr. om måneden, svarende til det, han betaler i husleje på sin lejebolig. Efter 20 år er ejerlejligheden steget så meget i værdi, at han kan sælge den igen, og indkassere en skattefri gevinst på 425.000 kr. efter handelsomkostninger. Hvis han i stedet vælger at indbetale de 27.600 kr. på en kapitalpension, vil pengene efter de 20 år være vokset til godt 140.000 kr., som han kan hæve skattefrit.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ejerboliger giver tredobbelt afkast i forhold til ny pension' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER