
Bilist overså skiltevogn på motorvejen
3. juli 2012 - kl. 12:28 - af Henrik Christensen
Tirsdag morgen måtte motorvej E45 mellem Sæby og Frederikshavn spærres efter et uheld. En mandlig bilist overså en skiltevogn, som han med høj fart kørte direkte ind i, og skubbede 30 meter, fortæller TV2Nord.
Ved uheldet, der skete kl. 8.33, blev manden fastklemt, og motorvejen var spærret i sydgående retning i omkring en halv time, mens der blev ryddet op, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.
Den mandlige bilist var alene i bilen, og blev kørt til Hjørring Sygehus, men han er tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade, og patruljen på stedet kunne tale med manden efter uheldet, fortæller vagtchefen.
Det er endnu uvist, hvordan han kunne overse den store skiltevogn, som var ved at blive sat op i forbindelse med noget asfaltarbejde.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af ' Bilist overså skiltevogn på motorvejen ' til en bekendt