Opspor din savnede cykel med smartphone

Opspor din savnede cykel med smartphone

26. juni 2012 - kl. 0:09 - af

Du har sikkert prøvet at få stjålet din cykel og aldrig fået den tilbage. Nu kan du mærke din cykel og andre værdigenstande, så de kan spores via mobiltelefon.

Frederikshavn Kommune har indgået et samarbejde med TAGLOCK, som er et system, der kobler den digitale og den fysiske verden sammen. Du mærker simpelthen dine værdigenstande med digitale spor, der peger ind i en database, hvor genstandene er beskrevet i detaljer og hvor deres status altid er tilgængelig via internettet.

Vi vil jo gerne have flere til at bruge cyklen på de korte ture rundt i byen. Det vil gavne folkesundheden, det nære og det globale miljø. Hvis bekymringen for, at cyklen bliver stjålet, kan afholde nogle fra at vælge cyklen frem for bilen, kan TAGLOCK være et godt supplement til en effektiv cykellås, udtaler John Christensen, formand for kommunens Plan- og Miljøudvalg.

Sådan mærker du din cykel
Et TAGLOCK er et klistermærke med en unik QR-kode, som du sætter på de værdigenstande, du holder af. Du registrerer dit TAGLOCK med kameraet i din smartphone. En gratis App gør mobiltelefonen i stand til at læse QR-koden på klistermærket og give oplysninger om den genstand, mærket sidder på. Borgere kan altså med en smartphone medvirke til at finde savnede genstande, og ejeren kan få besked om fundet.

Mærker du din cykel med et TAGLOCK er der altså større sandsynlighed for, at du får cyklen tilbage igen, hvis nogen har ”lånt” den. Det kræver blot, at en forbipasserende, der opdager, at cyklen fx står ulåst, scanner QR-koden på cyklen med sin smartphone.
Herefter vil du som registreret ejer af cyklen modtage en e-mail om, hvor du kan hente din cykel.

I Frederikshavn Kommune kan vi bryste os af, at vi tilbagelægger flest kilometer om året i forhold til landsgennemsnittet. Det kunne da være dejligt, hvis vi også kan blive de bedste i Danmark til at hjælpe hinanden med at passe på vores cykler, udtaler Finn Rasmussen, projektleder for Nordiske Cykelbyer

Her finder du TAGLOCK
TAGLOCK-klistermærkerne kan du hente følgende steder:
på kommunens biblioteker,
i de tre borgerservicecentre i Skagen, Frederikshavn og Sæby,
i receptionen på Fasanvej 1, Frederikshavn.

Mærkerne er gratis og udleveres, så længe lagret rækker.

Læs mere om, hvordan du mærker dine værdigenstande på hjemmesiden http://taglock.dk/

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Opspor din savnede cykel med smartphone' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER