
Håb for fyrrede slagteriarbejdere hos DC
15. juni 2012 - kl. 12:06 - af Henrik Christensen
Til efteråret vil der igen blive brug for flere medarbejdere hos Danish Crown, for da udvider svineavlerne nemlig deres leverancer til slagteriet med 5 – 6.000 svin mere om ugen, det skriver P4Nord.
Dette betyder, at der skal ansættes mellem 50 og 100 nye medarbejdere, fortæller Per Madsen, der er kontorchef hos Danish Crown.
”Det er dejligt, at der endelig sker noget positivt i Nordjylland, og vi har mulighed for at tilbyde arbejde til nogle af dem, der går arbejdsløse, så de ikke mere skal være på understøttelse.
De fyrede medarbejdere på de to lukkede Danish Crown afdelinger i Randers og Hadsund vil få første prioritet, og vi har en jobbank over tidligere medarbejdere, og det bliver her vi først kikker, når vi igen skal til at ansætte folk”, slutter Per Madsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Håb for fyrrede slagteriarbejdere hos DC' til en bekendt