
Biotop- og vildtplejeforbedringer
5. juni 2012 - kl. 18:33 - af Henrik Christensen
Præstbro Jagtforening er arrangør af en aften med biotop og vildtpleje, der finder sted på Kirkevej 55 mellem Præstbro og Lyngså tirsdag 19. juni.
For ikke natur- og jagtkyndige kan vi fortælle, at biotop betyder levesteder for vildt med god jordbund, hvor der for eksempel er skov, søer, damme samt vildtremisser med mad nok til de enkelte vildtarter.
Præstbro Jagtforenings formand, Per Lindegaard, har omlagt sin ejendom, hvor aftenen finder sted, til vildtvenlig drift med henblik på at skabe optimale forhold for vildtet. Her kigges der blandt andet på biotopforbedrende beplantninger samt omfattende forsøg med fodermarker og nye spændende vildtplejeafgrøder.
Vildtplejekoordinator Mikael K. Pedersen fortæller om muligheder i henhold til landbrugsstøtte og diverse muligheder til biotopforbedring.
Foreningen opfordrer alle til at møde op til en interessant og lærerig aften med masser af ideer og erfaringsudveksling.
Arrangementet starter 19.00.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Biotop- og vildtplejeforbedringer' til en bekendt